Den indre hidsigtrold

Dorthe om ekstrem

Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle skrive om ekstrem. Troede først ordet var eksem. Og jeg kunne have skrevet masser. Eller noget.

Dagen i går (lørdag: red.) startede fantastisk. Kæmpe mega skænderi med den engelske kæreste. OK kæmpe mega er måske lidt overdrevet. Men altså stort nok til, at han endte med at knalde røret på. (Det er den anden kæreste, jeg har haft, der har gjort det. Jeg aner en tendens!)

Godt så. Måske lidt kæmpe mega alligevel?

Nu vil jeg ikke komme med detaljer om selve skænderiet - udover at jeg har ret naturligvis.

Jeg bliver hidsig i skænderier. Ekstremt hidsig. (Og jeg har jo ret! Sagde hidsigtrolden!) Og når jeg bliver hidsig, bliver jeg knap så velformulerende. Men for mig er en spade en spade. Og den bliver ikke til en skovl, bare fordi vi kalder den det.

Jeg ved godt, at jeg kan være rigtig barsk. Og samtidig er jeg forbandet følsom. Det er en svær cocktail at få serveret. Specielt når man har et følsomt sind. Samtidig med, at det heller ikke, er helt let, med det der engelske sprog. For selvom jeg taler det flydende, så kan der godt ryge nogle forkerte ord ud, som kan virke stødende på en englænder, selvom jeg intet mener med det.