Tørklæde eller kalot?

Dorthe om racisme

Racisme = uvidenhed. Håber jeg.

Racisme = dumhed. Ved jeg.

Jeg forstår ikke, at så DF trækker så mange stemmer. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at så mange danskere har så lidt tilovers for andre nationaliteter.

Jeg tror dog, at de fleste stemmer kommer fra mennesker, som lever i byer, som ikke har udlændinge i byen. For hvem en mørkere hudfarve og tørklæder ikke er et hverdagssyn. Dem, der ikke har en lokal kioskmand eller grønthandler, af etnisk oprindelse, der altid møder en med en glad og varm hilsen. Og altid er klar med en lille snak, mens man betaler.

Men de kun møder fremmedheden gennem nyhedsudsendelser, der konstant sender skræmmebilleder af udenlandske bander og utilpassede 2. og 3. generationsindvandrer.

Og alligevel forstår jeg det ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at se Danmark som en sammensmeltet metropol, hvor alle er velkomne. Uanset religion, navn og hudfarve.

Når dette er skrevet, mener jeg dog også, at hvis man vælger at bo i et fremmed land, skal man som minimum lære at tale landets sprog. Og forstå dens kultur. Ikke dermed sagt, at man skal tage kulturen til sig, som sin egen. Men man skal forstå de mennesker i det land, man lever i.

Samtidig tager jeg dyb afstand fra de forældre, der vælger at omskære deres børn. Dreng eller pige. Pga. tradition eller religion. Men om nogen vil bære tørklæde eller kalot er mig helt ligegyldigt.

Nu med en lille test

Maj om racisme

Da jeg for 1000 år siden var på skole i Italien opdagede jeg ret hurtigt, at italienere faktisk snildt kunne forveksles med f.eks. en tyrker(primært mænd jeg kiggede på). Den havde jeg så ikke lige set komme. Det tænker jeg ofte på, når jeg ser en af anden etnisk herkomst end dansk. Der er jo ingen i lille Danmark, der har noget imod f.eks. italienere, men tyrkere.. det er noget helt andet - de fleste er jo muslimer, og det er jo en slemme slemme religion, og så tvinger de jo mere el. mindre kvinder til at gå med tørklæde, OG de spiser ikke svinekød.

Men altså! Der findes også rigtig mange kvinder i italien der, når de bliver ældre, går rundt med tørklæder/slør (også selvom de ikke er nonner) - det gør de vist også i Grækenland, og det ser man ikke noget galt i, jeg har ihvertfald aldrig hørt det har skabt problemer. Og mange jøder spiser f.eks. heller ikke svinekød, men det hører de ikke noget for - det accepteres bare (eller også er der mange der ved det?)..

En af mine gode veninder idag er af tyrkisk oprindelse. Hun er født og opvokset i Danmark - af tyrkiske forældre, men det gør hende ikke mindre dansk. Om hun så gik med tørklæde, tror jeg ikke jeg ville se anderledes på hende af den grund - hun ville stadig være min veninde.

Jeg sad en aften og så uPolitisk korrekt med Michael Schøt (stand-up'er), og han ramte lige præcis det med slør/tørklæde lige på sømmet syntes jeg. Dansk Folkeparti har haft en kampagne mod tørklæder i de danske domstole, og som han sagde: Hvis man som tørklædeklædt kvinde i det danske samfund er steget til hvervet som dommer, så er det da begrænset hvor undertrykt man kan ha' været. Man har ihvertfald en mand derhjemme der er rimelig dårlig til at undertrykke: "Nu skal du høre her: først så får du dig en lang jurauddannelse, og bagefter får du et godt job, hvor du samler værdifuld erfaring, indtil dommerudnævnelsesudvalget udnævner dig, og du bliver udpeget af Dronningen til at tage nuancerede beslutninger på baggrund af den danske lovgivning - så bliver jeg herhjemme og passer børnene, for her er det MIG der bestemmer." .... Giver Michael Schøt ret - det giver jo ingen mening. Hold nu op Dansk Folkeparti.

Jeg syntes bestemt heller ikke, at dem der render rundt og laver kriminalitet - alle dem vi hører om i nyhederne - er specielt fede. Men det er jo ikke kun 2./3G'ere der laver ballade. Hvad med rockerne? Hvad med de etniske danskere der begår indbrud, skyder, slår og stikker folk ned - hvad er forskellen?

... og så til den lille test. De 2 billeder jeg har krydret dette indlæg med... Hvem er italieneren? Hvem er tyrkeren? (Svaret gives i næste uges indlæg)

Jeg vil gerne købe en bunke vokaler med konsonanter til

Stine om racisme

Åh det er spillenrasme et svært ord, vi har fået for denne gang. Normalt popper der ord, tanker, billeder og historier ud af min hjerne, så snart jeg hører et ord. Men her når jeg ikke rigtigt længere end til ”hmmm…bumbumbum…tja…hmmmm” – og selvom det kan se flot ud her på skærmen, må vi nok se i øjnene, at det kommer der ikke et blogindlæg ud af.

Jeg er enig med Mandags-Lene. Det der lille ”men”, ville give mig grå hår før tiden, hvis jeg var disponeret for det. Nu nøjes jeg med slidgigt af at skære tænder.

Jeg er enig med Tirsdags-Linda. Jeg har saftsusme også fået fart på i Brabrand. En gang, hvor gruppen af unge mennesker bare stod og grinede og råbte. En anden gang, hvor de stod og slog på en brændende bil med køller (WTF??)

Jeg er enig med Onsdags-Anne. Jeg var faktisk kærester med den pæne skaterdreng et par uger som 16-årig, og hans far var fra Iran.


Men når man opsummerer, er jeg mest enig med Torsdag-Thomas (ENDELIG et bogstavrim, godt vi satte dig på torsdag, Thomas). Det er sådan et underligt forfladiget ord.

Den Danske Ordbog siger:
racisme sb. fk.
1 diskrimination el. fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m. (kendt fra ca. 1965); jf fascisme
2 forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk der gør nogle racer overlegne el. underlegne i forhold til andre;

Det er nemt at sige ”nej, sådan har jeg det ikke” til de udsagn, og svaret på ”er du racist?” kommer da også smuttende som en mandel ud af dens skind (seriøst, hedder det mandelskind?). Men der er ingen, der spørger ”har du en fjendtlig holdning til en gruppe af mennesker, på grund af deres udseende eller kultur, eller mener du, at de mennesker kan indeles i racer som er underlegne og overlegne?”. Næ, de spørgsmålet betyder i virkeligheden ”er du verdens største møgsvin, der vi indrømme, at du er både uintelligent og ondskabsfuld?”.

Jeg gætter på, at selv de, der rent faktisk tror på racernes over/underlegenhed og har fordomme og fjendtlig holdning til en gruppe af mennesker med en anderledes kultur, svarer ”nej, jeg er ikke racist.”

Og hvad er det ord så værd?

Tingen

Thomas om racisme

Så sidder jeg her med ugens ord. Det ligger foran mig på bordet, og jeg ved ikke, hvad det ligner. Faktisk minder det mig mest af alt om en klump modellervoks Måske noget, der har været i brug i en børnehave, hvor det har været igennem utallige hænder.

Uformelig, ligger klumpen der og ligner alt og intet. Af de oprindelige, farvestrålende stænger modellervoks er der ikke meget spor. I sin grålige, skæve fremtoning kan jeg ane, hvad de mange fingre har forsøgt at skabe, men når det kommer til stykket, er det som at se figurer i skyer.


Jeg er dog sikker på, at nogen har forsøgt at lave en hammer ud af det, andre har forsøgt at lave et skjold, og endelig er der også tegn på resterne af et grusomt monster. Men klumpen er ubrugelig nu. Misbrugt og trykket sammen af desperate hænder, der forsøgte at lave former fra andre former, som slet ikke var egnet til formålet. Det burde smides ud og erstattes.

Forkert! Bare fordi…

Anne om racisme

Mit første teenagecrush var på en køn iransk dreng. Han var skater, og jeg brugte en hel sommer ved den lokale skateboardrampe, hvor jeg sammen med de andre groupies sendte ham beundrende blikke.
Der var en pige, der - ligesom jeg, sad der hver dag. Jeg hørte hende sige: ”Han ser altså bare godt ud. Det er en skam, han er perker.”
Jeg blev rasende. Jeg forstod slet ikke hendes tankegang. Han var et sødt og ordentligt menneske – og så var han oven i købet køn. Men: Nej, uha! Vi skal ikke nyde noget af ”dem der”.

Den holdning har jeg nu mødt så mange gange i mit liv, at jeg efterhånden er stoppet med at reagere og lært at leve med, at de synes, jeg er en naiv idiot. Til gengæld vil jeg altid se dem som snæversynede ignoranter.
Jeg kan forstå, at man kan være utryg ved noget, der slet ikke ligner det, man kender: Fremmed kultur og religion. Den slags går begge veje. Sådan vil det desværre nok være, til man begynder at sælge rummelighed på tube.

Det, jeg ikke forstod dengang, og som jeg stadig ikke forstår, er, hvorfor man skal dømmes på fødeland og hudfarve alene. Hvorfor var mit teenagecrush ikke god nok til hende, udelukkende fordi han var født i Iran? Han talte flydende dansk og interesserede sig for det samme som alle os andre. Alle hans venner var danske. Jeg hørte ham aldrig ytre et ord om religion. Men nej. Hun skulle ikke noget med en perker.

Nu er jeg en af de mange, der følger situationen i Iran via blogs, Twitter og Facebook. Og udover meldingerne fra de modige iranere, læser jeg også responsen, de får fra hele verden. Udover bunkevis af støtte er der også flere, der i forundrede formuleringer skriver ”I er jo smukke”, ”I er jo veluddannede”, ”Gud, er I ikke alle sammen islamekstremister?”. Oversat direkte fra mit hoved: Hov, I er jo mennesker med hjerne, hjerte, drømme og håb ligesom alle os andre.

Og mens jeg krydser fingre for, at iranerne får den slags demokrati, de drømmer om, sidder jeg også med et lille naivt håb om en mere rummelig verden.

Aldrig tøve - aldrig standse.

Linda om racisme:

Det er lørdag nat, klokken nærmer sig to. Jeg er på vej på cykel gennem Brabrand efter en fantastisk dag med fantastiske mennesker. Vi har siddet i haven, grillet og drukket vin, og her under stjernerne, er min hud er stadig varm af solen.

Jeg passerer grupper af unge, der hænger om bål og gamle biler. Hoveder drejes, når jeg kører forbi, og på læbernes pludselige ophold kan jeg se, at samtaler forstummer. Jeg er den eneste pige og den eneste dansker i mange kilometers omkreds; på vej gennem en verden og en virkelighed, jeg ikke hører til i. Alle lyde holdes ude af Say It Right, den kølige natteluft af min hættetrøje og virkeligheden af mørket. Jeg føler mig som en iagttager i en rumkapsel, der sejler gennem natten, sat uden for det hele på en måde, der gør mig umulig at nå.

Jeg er ikke bange. Men jeg kan ikke finde ud af, om det er racisme eller sund fornuft, der holder mine fødder i bevægelse, uden om forhindringer, over for rødt, konstant og rytmisk, rundt, rundt, rundt.

Kend din kultur

Lene om racisme

Jeg er ikke racist. Jeg er bare ikke særligt tolerant: Jeg er ikke tilhænger af ensidig integration og jeg er ikke tolerant overfor de mennesker, der i Islams navn eller Guds navn mener, at dansk kultur og demokratiet kan kastes bort med et skuldertræk.

Og så synes jeg, det er typisk, at man siger 'jeg er ikke racist, MEN....'

Vi er blevet så bange for at blive kaldt racister, at vi hellere vil give køb på vores egen kultur end risikere at se racismekortet blive trukket. 

Jeg er ikke racist, fordi jeg også er intolerant overfor de danskere, der ikke ved nok om hverken deres egen kultur eller om Islam til at træffe informerede beslutninger, og derfor synes, at det da er meget rimeligt at acceptere, at ytringsfriheden aflyses. Det skulle jo være så fint at udvise tolerance og vende den anden kind til. I min bog er dialog bare lidt noget andet end at lægge sig ned på ryggen i overgivelse og blotte struben. 

Og så er jeg tilhænger af at man sgu skal opføre sig ordentligt. Vigtigst af alt er viden og oplysning - det må være vejen frem.   

Inden jeg begynder at holde min aftenlange standardtale og risikerer at lyde for meget som unge Messerschmidt, vil jeg kaste et spørgsmål i grams, som jeg utroligt gerne vil have hjælp til at finde svaret på.

Når vi taler om dansk kultur og danske omgangsregler, som nogen - mig selv indregnet - mener at vi skal kunne præsentere for indvandrere, så de ved, hvad de skal integreres i, hvad er det så vi mener? 

Hvad er dansk kultur for jer?