Mobilundtagelse

Dorthe om undtagelsestilstand

Så sidder man der og tygger og tygger. På et ord.

Undtagelsestilstand.

Det er et svært ord. Ikke at udtale. Eller stave. Men skrive. Om.

Undtagelsestilstand.

Tænker over ordet og igen og igen dukker tankerne op om min stress. Men det har jeg jo skrevet om.

Undtagelsestilstand.

Har I nogensinde prøvet det med at bliver overfaldet af mobilraseri?? Man kan nærmest ikke selv styre det. Det er specielt kærester, det går ud over.

Det er nok mest kvinder, der kender fænomenet. Og ofte starter det med, at kvinden skriver en kort sød besked. "Hej skat. Hav en dejlig dag. XXX"

Manden tænker sandsynligvis; "Ahhh det var en sød besked!". Og lægger mobilen til side - for det er jo ikke noget spørgsmål. Eller noget han skal tage stilling til.

Og så her er det så forskellen mellem kvinder og mænd træder i kraft. For selvfølgelig skal manden svare, syntes vi kvinder i hvert fald.

Og så går kvinden i aktion. Med alle mulige mærkelige beskeder. Og mere og mere vrede beskeder. Især hvis manden ikke svarer indenfor 5 minutter.

Det er her jeg godt kunne tænke mig, at man kan sikre sin mobiltelefon med noget undtagelsestilstand. F.eks. kun mulighed for at sende 3 beskeder til samme nummer, og hvis man ikke får noget svar tilbage, er der lukket for at kunne sende beskeder til nummeret i mindst 2 timer.

Knock out

Maj om undtagelsestilstand

For et års tid siden oplevede jeg noget rigtig ubehageligt. Jeg vidste godt, at jeg havde en masse dumme stresssymptomer, og prøvede så vidt muligt at slappe af og sove, når jeg havde fri (søvn var heldigvis ikke noget problem), men det er ikke bare så'n at slippe af med.

.. og en dag, da jeg blev briefet på en ret simpel opgave på arbejdet, lukkede hele kroppen ned - ganske enkelt! Ikke ment på den måde, at jeg faldt om eller noget, men hjernen slukkede, jeg fattede ikke en bjælde af hvad der blev sagt til mig, korrespondance jeg skulle læse var en stor omgang volapyk, og så begyndte jeg at tude.

Men det var ganske enkelt information overload i forhold til, hvad der allerede befandt sig i mit lille knappenålshovede, og kroppen gik i en eller anden form for undtagelsestilstand. Det var så ganske ubehageligt, og jeg blev sgu oss ret nervøs. Alligevel sad jeg på kontoret igen dagen efter - dog nogenlunde fredet for telefoner. På intet tidspunkt sygemeldte jeg mig. Det burde jeg nok ha' gjort, når jeg tænker tilbage, og det endda længe før denne episode

Heldigvis er jeg, med proffessionel hjælp, sluppet af med stressen. Engang imellem viser den sit grimme ansigt, men så handles der også derefter (sagde hun og klappede sig selv på skulderen)

.. og nu vil jeg i øvrigt holde en velfortjent - dog lidt forkortet pinse. Tager lige på arbejde nogle timer mandag...

Fri mig fra det moderat farlige

Stine om undtagelsestilstand

Undtagelsestilstand er en retslig tilstand hvor normale love og rettigheder er sat ud af kraft på grund af omstændigheder der truer samfundets struktur eller eksistens.
(Citat Wikipedia)

Jeg lever i den heldige ende af verden, så jeg har ikke sådan været rodet ind i noget undtagelsestilstand. Alligevel er jeg bange for stort set ALT, hvilket er pjattet, når jeg er et af de mennesker, der har allermindst at være bange for.

Jeg frygter edderkopper, alt med ben der med lidt god fantasi kan minde om edderkopper, højder, fart, for høje lyde, fyrværkeri, injektionsnåle, andres snot og afføring, at tabe noget når jeg går på en bro, gøglere og andre meget ustabile individer, at blive syg, at slå mig, ind i mellem mørke og endda også spøgelser, selvom jeg ikke ved, om jeg tror på dem.

Derfor kan den flittige læser med den gode fantasi nok sagtens forestille sig, hvor meget jeg fik sovet denne nat:

Jeg var på pressetur i Cambodja. (flimreflimreflimre *flashback*)

Vi ankom en smuk dag til et hotel i bedste europæiske 60’er arkitektur, hvilket var noget af en forandring i forhold til de hoteller, vi ellers havde boet på. Vores guide fortæller os, at under Khmer Rouge blev hotellet inddraget og brugt som fængsel. Siden fik det lov at forfalde, for de overtroiske og religiøse cambodjanere skulle ikke nyde noget af at bygge det op igen. På grund af ånderne forstås. De endte dog med at lade sig overtale af et stigende antal turister og den medfølgende usle mammon.

Vi spiste et meget mystisk måltid (nyåbnet hotel = forvirret personale) og satte os ud til poolen for cocktails. Men med et åbnede himlen sig og sendte tung, tæt og ubarmhjertig regn sammen med en rasende torden og spidse lyn næsten lige ned i drinksglasset.
Selskabet rykkede derfor indendørs og sad lidt i tavshed. De første ord, der brød tavsheden, var, da to sagde i munden på hinanden ”det her minder vildt meget om filmen The Shining”. Og ganske rigtigt, overalt i det 60’er inspirerede hotel hang der sort/hvid billeder fra gamle dage. Vi var de eneste gæster på hotellet, og vi kunne næsten ikke høre hinanden for den sønderrivende torden. The Shining har givet mig flere mareridt, end der kan tælles på to hænder, så jeg prøvede at drikke mig søvnig og stoppe en alt alt for fritløbende fantasi. Uden held, desværre.

Desværre blev de andre trætte af den fugtige varm og de søde drinks. Det blev sengetid. Vi fulgtes op i glaselevatoren, og jeg aftalte for sjov med rejseselskabets pressemedarbejder, at vi kunne løbe ind til hinanden, hvis vi blev bange.

Det hjalp bare ikke at pjatte med det. Hele den nat var jeg rystende angst og lysvågen. Jeg havde tændt ALT lys på det gigantiske hotelværelse og hørte larmende, uforståeligt cambodjansk fjernsyn. Jeg kunne godt se, hvor fuldstændigt åndssvag min opførsel var, men jeg kunne ikke styre den. Turde knapt bevæge mig. Først da solen stod op, turde jeg trække gardinet fra og sove lidt i de spæde morgenstråler fra solen.

Heldigvis indrømmede hende den anden, at hun heller ikke havde sovet, og at hun heller ikke turde løbe ind til mig. Det var vel en nat med den pylrede form for undtagelsestilstand.

Menneskeskjold

Thomas om undtagelsestilstand

Tirsdag d. 31. oktober 1944 fløj en gruppe Mosquito bombefly fra RAF mod Århus for at bombe de dele af universitetet, som Gestapo anvendte som hovedkvarter.

Min mor var otte år gammel på det tidspunkt, og da bombeflyene var tæt på målet, stod hun i entreen og var på vej ud for at møde i skolen klokken 12. Eftersom tyskerne havde taget skolen, foregik undervisningen i Ortopædisk Hospitals bygninger, som ikke lå langt fra de kollegiebygninger, hvor Gestapo havde hjemme.

Da sirenen lød et kvarter i tolv, løb min mor ud på Steen Billes Torv. Først troede hun, at det var middagssignalet, men så bemærkede hun den karakteristiske lyd af luftalarmen, og hun så bombeflyene flyve lavt over torvet mod universitetet. Havde hun taget tidligere afsted, kunne hun have gået på Ringgaden lige ved stedet, hvor bomberne ville falde. Efter fjorten minutter var det ovre. Gestapos hovedkvarter lå i ruiner efter et af Anden Verdenskrigs mest præcise bombeangreb. Danmark blev igen skånet for de værste rædsler.

Min mor talte næste dag med nogle skolekammerater, som havde befundet sig på Ringgaden, da angrebet begyndte. Tililende tyske soldater havde taget fat i dem og smidt dem i grøften, hvorefter de havde lagt sig selv ovenpå. Sådan ville det nok aldrig være blevet fremstillet i en Hollywood film.

Mosquito bombefly

Skal vi mødes under uret klokken 19 i 2012?

Anne om undtagelsestilstand

For nogle uger siden ringede en bekendt til mig. Tidspunktet passede mig dårligt, og jeg var ude af stand til at camouflere det med at svare ja, nej, måske på de rigtige tidspunkter (plejer ellers at fungere upåklageligt), så han sagde, han ville prøve at fange mig senere og spurgte, hvornår det passede mig bedst.

”Om tre år”.

Det syntes han var ret morsomt, men det var vist heller ikke gået op for ham, at jeg mente det alvorligt.
Om tre år er jeg (hvis alt går, som det skal) færdig på Journalisthøjskolen, og jeg satser på, at jeg vil få en hulens masse socialt overskud tilbage.

For på det punkt har jeg så godt som intet overskud lige nu. Jeg går rundt med kronisk dårlig samvittighed overfor de mennesker, jeg ikke får kontaktet. Og kronisk taknemmelighed over de mennesker, der ikke giver op, og bliver ved med at ringe til mig. Men jeg er nødt til at være selektiv, for det handler ikke kun om mine sociale behov. Det handler også om min lille dreng, som aldrig har bedt om, at jeg begyndte på et studie, der er så tidskrævende.

Jeg er ikke meget for at pive offentligt over det, men det ville være løgn at sige, at jeg ikke synes, det er ekstremt hårdt ind imellem.
Skolen fylder virkelig meget – også fordi jeg sgu gerne vil gøre det godt.
Savnet af sociale lufthuller fylder meget.
Men før det står det vigtigste af alt: Min elskede dreng, som nogle gange bliver så ked af det og frustreret over mit manglende overskud og over de lange dage i børnehaven.

Han er uden sammenligning det vigtigste i mit liv, og han står først i køen, når der skal deles ud af det overskud, jeg har. Det betyder, at visse dele af mit liv er sat på pause eller delvis pause.
Jeg håber bare, at min omgangskreds er rummelig nok til at forstå og acceptere det.

Hey babe. Take a walk on the WILD side

Linda om undtagelsestilstand:

Kender du de søndage, hvor du vågner til fornemmelsen af at små, men ivrige vikinger er i færd med at riste runer i dine frontallapper, mens din mave pludselig har besluttet sig for at forfølge en karriere som spejder med spidskompetence i knob?

Hvis jeg skulle finde på én god ting at sige om tømmermænd, så er det, at de medfører akut undtagelsestilstand.

Alt tilgængeligt mandskab indkaldes i forsøget på at gøre det bare minimalt udholdeligt at være i sin krop. Kalorietabeller og dårlig samvittighed ryger ud af vinduet skarpt, forfulgt af overskud og løbesko. Al viden om kost og dens indvirkning på kroppen suspenderes og intet er længere helligt i jagten på lindring. Salt, koldt, sødt. Ingen regler – ingen grænser.

I min omgangskreds plejer svaret at være brunch. I princippet kunne vi egentlig bare blive down town, når vi er færdige med at straffe systemet med sjusser, for det er the usual suspects, der sidder bænket om cafebordet dagen derpå. Reglerne er simple: Hvis ord presser sig på, smider man dem i scrabble bunken på midten af bordet, hvorfra resten af selskabet selv må fiske dem op og sætte dem i system, hvis de har behov for en sætning, der giver mening. Der må bestilles alt fra kortet, der må snatches fra andres tallerkner, og man SKAL blive der mindst to timer. Hvis man oven i købet kan stille med et forslag til yderligere, helende tidsfordriv, er der bonuspoint. Det er faktisk ret hyggeligt.

Nogen gange drikker vi også RIGTIG cola.

Kvæk

Lene om undtagelsestilstand

Indenfor de seneste år er der flere gange blevet kaldt undtagelsestilstand i mit liv, når arbejdet var for surt, chefen urimelig og solen skinnede. Det tog ikke mange sms'er at erklære undtagelsestilstand og nødret, fordi der også lige var en affære, der ubetinget måtte diskuteres på legetæppet på Den Permanente (strand i Århus, red.).

Undtagelsestilstand. En tilstand, der er en undtagelse fra normalen.

Hvad nu, hvis man har været i undtagelsestilstand, alarmberedskab og under belejring så længe, at undtagelsestilstanden bliver normaltilstand?

Når man kaster en frø i en gryde med kogende vand, vil den springe op igen for at undgå at blive kogt ihjel, men sætter man en frø i en gryde med koldt vand og varmer vandet langsomt op til kogepunktet, så vil frøen ikke reagere, for temperaturændringen sker så langsomt, at den arme padde ikke opfatter, at normaltilstanden ændrer sig.
Den vil befinde sig i en faretruende undtagelsestilstand uden at opfatte, at den er ved at blive kogt. Til paddemos.

Billedet af frøen i det kogende vand bliver brugt til at illustrere, hvordan stress kan ramme og hvorfor den stressede ikke bare ser at spænde svømmehuden og komme op af den sorte gryde i tide.
Her kommer lige en advarsel til eventuelle ømskindede læsere: Nu bliver det personligt.

Jeg har været der og slap ikke derfra før gryden var kogt tør, så jeg er pænt meget tilhænger af, at man lægger mærke til sine undtagelsestilstande og husker at holde dem hellige, så man ved, hvad der er sund normaltilstand, hvor regeringen fungerer, og hvad der er undtagelsestilstand.

Det kan godt være, at en selvvalgt undtagelsestilstands-dag ikke er helt efter bogen, men hellere tage en overlagt dag i spa'en end blive kogt i det, man tror er normalt hårdt vand.