mandag den 22. juni 2009

Hvordan lander man, når man springer over?

Lene om overspring

Jeg kender to mennesker, der gennem et par år udsatte en beslutning ved at blive ved med at have uforpligtende sex.
Med hinanden.
Man kan begynde at diskutere, hvor uforpligtende det så var efter et par år, men det er ikke derfor vi er her idag. Jeg lover to ting: Der vil ikke være billeder af overspringshandlingen. Og der vil ikke være løftede pegefingre. Vis mig den person, der ikke laver overspringshandlinger og jeg skal personligt få mindreværdskomplekser og blive skeptisk.

Se, for at springe direkte til konklusionen, så blev disse to personer ved med at knalde hinanden af en fælles årsag: De ville ikke tage ansvar - og de ville ikke afskære sig fra hinanden

Motivet for ikke at tage en ansvarlig beslutning var derimod forskelligt: Han ville ikke tage konsekvensen af, at han ikke var klar til at engagere sig i andre mennesker end sig selv - og det var jo ikke ligefrem fordi han fik bedre vilkår for at finde sig selv, jo længere han engagerede sig (eller hvad man nu skal kalde det han gjorde) i hende.
Samtidigt var han jo single og kunne til enhver tid forbeholde sig retten til datingprofil og til at have toilettet i fred for hendes krav.

Hun ville ikke tage ansvaret for at passe på sig selv. Mens hun gik og ønskede sig en rigtig kæreste og godt vidste, at hun ikke fik en så længe hun lavede overspringshandling med ham flere gange om ugen, så udsatte hun beslutningen, fordi hun godt vidste at den fremtid, hun ville have, var uden ham.
Store beslutninger har ofte spændt et helt spand af udsættelser og overspringshandlinger for vognen.

De er stadig sammen, nu som par. De arbejder stadig på hver sin front, især er hun meget opsat på at skabe det forhold, hun ønskede sig. Set udefra, er det som om hun vælger at stirre på ham på Chuck Norris-måden, til hun får det hun gerne vil have.

Det er vel også en slags overspring, for så længe hun stirrer, slipper hun for at mande sig op til at sige, hvad hun mener.

2 kommentarer:

  1. Hmmm... hvorfor sidder jeg nu med en fornemmelse af jeg burde sige noget klogt, men bare ikke kan finde nogle ord der daekker?

    SvarSlet
  2. omg, hvor mærkeligt at se sin egen historie, så præcist nedfældet på internetpapir!. . .

    :]

    SvarSlet