lørdag den 20. juni 2009

Svin!

Maj om ekstrem

Den der svineinfluenza - eller H1N1/Influenza A (kært barn har mange navne) har/er der jo rimelig meget hype omkring. Hvad jeg rimelig hurtigt fandt ud af var, at med mindre man har et i forvejen nedsat immunforsvar, så er influenzaen ikke mere farlig end en almindelig influenza.


Men alligevel bliver man sat i isolation (burde man så ikke også det ved almindelig influenza?), men at ens læge ligefrem trækker i en form for rumdragt EFTER hun er trådt ind i lejligheden, det er da sådan lidt..... overdrevet måske? Jeg mener, hvis nu min veninde var smittet, burde lægen så ikkw iføre sig "rumdragten" inden hun trådte ind i lejligheden? Men den blev først taget på efter hun var kommet ind (men hun måtte ved Gud ikke røre ved noget), tog de prøver der skulle tages, og afklædte sig så "rumdragten" igen og forlod lejligheden - det er sgudda lidt komisk.


.. testsvaret kom igår - ikke positiv! Egentlig meget heldigt, eftersom hun har nået at være på arbejde 1 uge efter hjemkost fra rejse, hvor hendes rejsemakker var blevet smittet - og isoleret.



PS! Hun spurgte forresten lægen, om hun ikke måtte tage et billede af hende i rumdragten... det måtte hun ikke!

1 kommentar: