Jeg har kun mr. Darcy i hovedet og kan ikke finde på en overskrift....

Dorthe om overspring

Nogen gange kan det godt være lidt svært at være søndagsbloggeren. For lørdag er min overspringsdag.

Ikke dermed ment, at jeg springer lørdagen over, men den dag hvor jeg laver flest overspringshandlinger, hvilket så betyder at lørdag aften er der hvor søndagsblogindlægget skrives, for i løbet af dagen har jeg jo haft super travlt med alt det, jeg ikke havde planlagt.

Fredag aften tænkte jeg, at jeg ville på shoppetur lørdag formiddag. Og også få kigget på verdensbillederne.

Jeg vågnede kl 11. For sent til formiddagsshopping. Nå men jeg kunne da så lige spise lidt morgenmad og gøre mig klar.

Nøh hov, der var, det der nye Bev. Hill på TV2. Efterfulgt af "Don't tell the Bride", som jeg også lige blev nødt til at se, inden jeg hoppede i bad.

Og sådan fortsatte det resten af dagen. Overspring på overspring. Ikke alt sammen TV. Dog.

Typisk.

Nu flader jeg ud foran tv med min yndlingsserie overalt på denne jord. Jane Austens "Pride and Prejudice" - og der er kun én Mr. Darcy. Han må til enhver tid gerne være min overspringshandling.

Men først skal jeg liiiiige...

Maj om overspringshandlinger

Når først jeg er kommet igang med rengøringen, så er det jo ikke så slemt. Mine 76 kvm tager ikke vanvittig lang tid at gøre rent, men hvis ikke jeg kommer igang fra morgenstunden, så blir' det ikke gjort. Der er 1000 andre ting, der er meget mere interessante og ikke bestemt ligeså vigtige, hvis ikke mere vigtigt..

Søndage - som efterhånden er blevet min faste rengørings-/vasketøjsdag - plejer jo at være "vanvittig vilde", rent nyhedsmæssigt, så diverse nyhedssites skal da lige opdateres ca. hver 10. min. hele dagen igennem - kunne jo også være der var noget man havde misset i løbet af ugen. Dette samtidig med der zappes lidt rundt mellem BBC og CNN og (flov over af at indrømme det) TV2 News, ender med at se en eller anden serie, som pludselig virker ok sjov.

...og bliver også lige nødt til at se, hvilke kommentarer Joan Ørting har fået på de brevkassesvar hun giver (det er eddermamer sjov læsning - kommentarerne, ikke spørgsmål og svar). Jeg skla også nå at drikke kaffe, og kommer i tanke om dem, jeg ikke har talt med længe - dem skal man da lige ha' ringet til, og siden det er søndag, skal der selvfølgelig også være plads til en indlagt lur - og vupti! så er det da vist også ved at være tid til aftensmad, og enhver ved jo, at rengøring om aftenen bare ikke er det samme.


... og imens jeg har skrevet dette indlæg har jeg fundet en ny overspringshandling - Pirat TV på DR's hjemmeside... Farvel de næste mange søndage!

Det dorske overspring

Stine om overspring

Jeg vil gere starte med at sige undskyld, at mit indlæg først kommer på nu (og så skal I altså også love at slukke faklerne og gå væk fra min hoveddør). Jeg tænkte, at man kunne lave det til en elegant indledning og fortælle, at det IKKE er på grund af overspringshandlinger, men fordi jeg flyttede i går, at jeg kom til at glemme Ordet Rundt. Men det var absolut for søgt, kindhest til mig.

Så jeg hopper lige ud i den dybe ende og tilstår: Mit navn er Stine, og jeg er afhængig af Indsæt-selv-lands Next Top Model. Et tv-program, der handler om at gøre meget tynde, forvirrede mennesker til såkaldte topmodeller ved at træne dem i alt mellem himmel og jord, der er modelagtigt.


Overspringshandlingen slår stort set andet i sit niveau af fabelagtig hjernedødhed (selvom Onsdags-Annes nyfundne glæde over Det lille hus på prærien løber godt med omkring målstregen).
Americas Next Top Model sæson 12 er næsten lige færdig, og som sædvanligt vandt hende den irriterende, der overhovedet ikke havde fortjent det, men som tydeligvis var Tyra Banks favorit helt fra starten. Jeg var i dårligt humør en hel eftermiddag, og havde en lang sms-diskussion med veninde-Karen, der lider af samme last. Vi heppede på hende den korthårede.

For tiden er Australias Next Top Model sæson 5 i fuld gang. De er smukkere, end de amerikanske piger, men de taler grimmere og opfører sig grimmere – hurra!!! De går ind for hardcore gruppemobning, og der kommer ikke en Tyra Banks forbi i nattøj for at snakke med dem om, at usikkerhed kan få os til at drille hinanden. Niks, de tømmer askebægre i hinandens senge og saboterer hinandens photoshoots.

I Canadas Next Top Model, har de lånt Jay som vært (Tyras højre hånd), hvilket gør det lidt sjovere, ellers er de ret kedelige – men her er det i det mindste altid den rigtige, der bliver sendt hjem (hende, der har brugt halvdelen af afsnittet på at fortælle, hvorfor hun nu er sikker på at vinde).

Åh det er ynkeligt, men jeg lever mig virkelig ind i det tåbelige program, som er det eneste, min kæreste har nedlagt veto mod. Så det er en last, jeg dyrker, når jeg er helt alene. Som nu faktisk.

Kan da lige tjekke You Tube for at se, om der skulle være nyt fra Australien eller Canada (jeg føler ikke med i Britains Next Top Model, for de taler som og ligner heste).

Hov, episode 9 af Australias Next Top Model er lagt på. Jeg er SÅ spændt på, om den forvirrede og meget teenager-agtige Cassie kan slå lidt for selvhøjtidelige og hellige Clare og den selvglade skinke Tahnee. Så jeg smutter lige, og så lover jeg, at jeg tømmer i hvert fald én flyttekasse, før jeg giver mig til at google de tidligere vinder-modeller...

Omveje til genveje

Thomas om overspring

Min søster og jeg er henholdsvis dame- og herremester i overspringshandlinger. Derfor bruger vi en del tid på at diskutere dem, og det er sikkert en overspringshandling i sig selv. Jeg skelner mellem to typer opgaver, som jeg laver overspringshandlinger på: Dem, jeg ikke gider og dem, jeg gerne vil. Førstnævnte udskyder jeg simpelthen med fuldt overlæg. De andre er opgaver, som indeholder udfordringer.

Udfordringerne kan være opgaver på mit arbejde eller at skrive fiktion. Med andre ord er det opgaver, jeg lærer noget af, fordi jeg ikke er helt sikker på, hvordan jeg skal gribe dem an. Til dem har jeg udviklet en lang række overspringshandlinger, fra at lave armbøjninger over at lægge vasketøj sammen til at løfte op i min bluse for at trykke på min trøffeldelle med højre pegefinger. Den gode nyhed er, at jeg kan bruge de opgaver, jeg normalvis ikke gider som overspringshandlinger til udfordringerne.

Dyr laver også overspringshandlinger. Hvis du har prøvet at træne lydighed med en hund, har du måske oplevet, at den pludselig opfører sig underligt og i øvrigt irriterende, når hele dit hold står og kigger på, at du udfører øvelser med den. Den kan finde på at bide lopper eller at gå i gang med at lege med snoren. Lydighedsøvelsen er for uoverkommelig en udfordring, og derfor griber den til handlinger, som falder den let. Jeg har dog aldrig set noget dyr nedlade sig til delletrykning.

Jeg ville ønske, at jeg kunne undgå overspringshandlinger, så jeg kunne kaste mig direkte ud i udfordringerne, men jeg har efterhånden indset, at det bare er sådan, jeg fungerer. Det er som om, min hjerne ubevidst udregner en plan, mens jeg laver underlige ting, der generer mine kollegaer, hvorefter jeg på et tidspunkt eksekverer den i et forholdsvist hurtigt, koncentreret tempo. Når alt kommer til alt, har overspringshandlingerne nok deres berettigelse alligevel.

Der var så meget, jeg skulle nå

Anne om overspring

Adskillige ugers opgaveskrivning er afsluttet, og jeg har nu sommerferie. SOMMERFERIE!!!
Undervejs i forløbet har jeg opfundet helt nye overspringshandlinger. Her er en liste over de fem mest brugte:

Det lille hus på prærien
Laura Ingalls passer på de svage og hun tæver den onde Nelly, når hun har brug for at blive sat på plads. Det er det, de unge vil have, og pludseligt er man nået så langt ud, at man indretter sin sparsomme tid, så man tilfældigvis er hjemme foran fjernsynet mellem klokken 14 og 15.

Iran
En konflikt i et land langt langt væk er pludseligt tæt på ved hjælp af blogs, Twitter og Facebook. Opdater-knappen er uimodståelig. Det er pensum ikke.

Slikhentning
Her er tricket at placere slikket i den anden ende af rummet, så man er nødt til at rejse sig og forlade opgaven, når man er lækkersulten. Hvilket man jo er hele tiden.

Oprydning
Den giver stadig ingen mening for mig. Men jeg satser også stærkt på, at det er gået over igen.

Indtastning af numre samt musiksøgning
Under colalågene er der et nummer, man kan taste ind på colas hjemmeside. Det giver et point, og for det point, kan man få en sang på iTunes. Tastetaste, overføre til iTunes, bruge mindst en time på at finde lige præcis den sang, der skal være gratis.

De næste to måneder skal det vist mest handle om underspringshandlinger.

Ordnung muss sein

Linda om overspring:

Jeg er et af de eneste mennesker, jeg kender, der ikke overspringshandler. Virkelig. Ama’r halshug. Hvis jeg har en opvask stående, tager jeg den. Hvis jeg har en time at forberede, forbereder jeg den.

I forhold til hvordan man arbejder, tror jeg, at man kan dele homo sapiens op i to grupper: Liste-mennesker og oversprings-mennesker.

Jeg tilhører som sagt den første gruppe. Jeg skriver lister over alt, hvad jeg skal have afviklet, og føler en nærmest sygelig tilfredsstillelse, når jeg kan strege et punkt over. Jeg er ude af stand til at slappe af, hvis jeg ved, at der ligger en bunke arbejde med mit navn på, så for mig ville det være langt mere stressende end afslappende at overspringshandle.

Jeg har et par gange haft kærester, som var inkarnerede overspringere, og det er altså en udfordring at få et forhold til at fungere, når den ene afvikler her og nu, og den anden, i bedste Glistrup-stil, skubber det hele foran sig. Når jeg kigger ud over min uge, ser jeg på, hvad jeg har af arbejde, aftaler, møder osv., og så er det ellers et spørgsmål om simple matematik at regne ud, at hvis jeg gerne vil lave noget med min kæreste i aften, så er jeg nødt til at have de her ting fra hånden nu. Når man fungerer sådan inde i hovedet, er det nærmest ubegribeligt, at det kan komme bag på et voksent mennesker, at han ikke bare får mere tid, fordi han fylder De Falske Aktiviteter i den han har, og derfor har brug for sætninger som: ”Skat, kan vi vente med at tage i biografen til i morgen? Jeg kom til at spille Playstation hele formiddagen, så jeg er nødt til at arbejde i aften.”

”Kom til” ???

Jeg forstår det ikke.

Hej. Jeg hedder Linda. Det er mig, der er inde i Monica.

Hvordan lander man, når man springer over?

Lene om overspring

Jeg kender to mennesker, der gennem et par år udsatte en beslutning ved at blive ved med at have uforpligtende sex.
Med hinanden.
Man kan begynde at diskutere, hvor uforpligtende det så var efter et par år, men det er ikke derfor vi er her idag. Jeg lover to ting: Der vil ikke være billeder af overspringshandlingen. Og der vil ikke være løftede pegefingre. Vis mig den person, der ikke laver overspringshandlinger og jeg skal personligt få mindreværdskomplekser og blive skeptisk.

Se, for at springe direkte til konklusionen, så blev disse to personer ved med at knalde hinanden af en fælles årsag: De ville ikke tage ansvar - og de ville ikke afskære sig fra hinanden

Motivet for ikke at tage en ansvarlig beslutning var derimod forskelligt: Han ville ikke tage konsekvensen af, at han ikke var klar til at engagere sig i andre mennesker end sig selv - og det var jo ikke ligefrem fordi han fik bedre vilkår for at finde sig selv, jo længere han engagerede sig (eller hvad man nu skal kalde det han gjorde) i hende.
Samtidigt var han jo single og kunne til enhver tid forbeholde sig retten til datingprofil og til at have toilettet i fred for hendes krav.

Hun ville ikke tage ansvaret for at passe på sig selv. Mens hun gik og ønskede sig en rigtig kæreste og godt vidste, at hun ikke fik en så længe hun lavede overspringshandling med ham flere gange om ugen, så udsatte hun beslutningen, fordi hun godt vidste at den fremtid, hun ville have, var uden ham.
Store beslutninger har ofte spændt et helt spand af udsættelser og overspringshandlinger for vognen.

De er stadig sammen, nu som par. De arbejder stadig på hver sin front, især er hun meget opsat på at skabe det forhold, hun ønskede sig. Set udefra, er det som om hun vælger at stirre på ham på Chuck Norris-måden, til hun får det hun gerne vil have.

Det er vel også en slags overspring, for så længe hun stirrer, slipper hun for at mande sig op til at sige, hvad hun mener.