Hun ville sige det, hvis min strømpe var løbet

Lene om venskab

Der er mange mennesker i Danmark, der er ensomme. Ikke fordi de ikke har familie, men fordi de ikke har venner.
Og jeg mener ikke facebook-venner, men det, som de unge på Arto kalder gode-gode-venner for at skelne IRL-venner fra URL-venner.
Jeg kunne være en af dem.

Jeg synes nemlig, at det er sindssygt svært, det der med venskab.
Det kræver, at man ikke alene giver og tilbyder sit venskab, men også lukker så meget op og vover at sænke paraderne så meget, at man kan vise mere frem end bare facebook-facaden. Det at tro på, at man er elsk-værdig, når man ikke er til pænt brug og dækket ind af rollen, er det sværeste i hele verden. For mig, altså.

Havde det ikke været for lige præcis det ene menneske, havde jeg nok ikke haft hverken mand eller mig selv idag. Jeg var blevet til en mærkelig kattedame uden hende og hun er så fantastisk, at hun husker at slå mig hårdt i hovedet med venindebogen, når jeg forbryder mig mod venskabets regler og lader være med at fortælle hende om det, når jeg er ked af det, presset og bare overhovedet ikke kan lide mig selv.
Det er det værste, jeg kan gøre mod hende. Og vores venskab.

Det ved jeg nu og det har eddermame ikke været let at forstå det for sådan en kat som mig, der er vant til at krybe langt ind i hjørnet og først komme frem, når sårene er helede - til gengæld er det en enorm lettelse at vide, at hun har min ryg og holder af mig, uanset om jeg har mascara langt ned af kinderne og er så stresset at jeg skeler samtidigt og stadig ikke vil indrømme det.

Væsentligst af alt kan hun også holde ud at være venner med mig, selvom jeg har set hende være hysterisk af panik og vrede.

Det mærkværdige ved vores venskab er, at det er så usædvanligt på mange punkter.
Hun er nøjagtig og struktureret. Jeg sjusker og klarer det meste på lige dele intuition og held.
Hun har et hav af veninder. Det har jeg ikke.
Vi lærte først hinanden rigtigt at kende ved at bevæge os fra IRL til at kombinere virkeligheden med at kommunikere på messenger.

Til gengæld er vi bedre end Majse og Camilla, når vi først får hældt cyber-kaffen op. Faktisk så meget bedre, at det vi skriver sammen, aldrig bliver udgivet. Tror jeg nok.