På en eller anden måde er jeg endt med at være sådan en person, der altid undskylder. Som om jeg altid har gjort noget galt.
Jeg havde egentlig ikke selv lagt mærke til det, før kæresten sagde, at jeg altså ikke behøvede at sige undskyld hele tiden. Og efter han sagde det, er jeg selv begyndt at lægge mærke til, hvor ofte jeg bruger ordet undskyld. Og det er mere end en gang om dagen.
Gad vide hvor i alverden jeg har fået det fra?
Ikke at der er noget galt med at sige undskyld, men det bliver jo lidt slidt og utroværdigt, hvis man bruger det hele tiden.
Til gengæld kender jeg i hvert fald mindst en person, der ikke kunne drømme om at undskylde for noget som helst. Måske fordi vedkommende ser sig selv som ufejlbarlig? Jeg ved det ikke. Og jeg har opgivet at forstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar