lørdag den 9. maj 2009

Faktisk ikk' så meget undskyld!

Maj om undskyld

Endnu engang vender jeg tilbage til historien om ”fede københavnersvin” og mig. Hold op hvor kom han med ubeskriveligt mange dårlige undskyldninger, hver gang han brændte mig af. Men en rigtig undskyldning kom han aldrig med, med mindre man godtager "tabte min tlf. i toilettet". Først den dag han var ”trængt op i en krog” og bange for at blive afsløret, kom han med en undskyldning, men den virkede bare ikke ægte, og det var oss lidt for sent. Og afsløret blev han jo.

... jeg fortryder ikke, at jeg skrev til hans kæreste, men kan alligevel godt få en ordentlig dosis dårlig samvittighed over det, og - oftest når jeg er ramt af pms’ens lunefulde humør - har jeg lyst til at sende ham en undskyldning. Heldigvis kommer jeg rimelig hurtigt på andre tanker, og hvorfor skulle jeg overhovedet også undskylde overfor ham? Ja! jeg afslørede ham overfor hans kæreste, men i forhold til hvordan han behandlede mig, så er det egentlig vand ved siden af.


Tænker også nogle gange på, hvad jeg mon ville sige, hvis jeg en dag rendte ind i ham. Håber faktisk lidt på, at jeg kaster op. Håber ihvertfald ikke, at jeg er alene, eller at jeg så meget som starter på at sige ordet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar