Først vil jeg lige komme med en undskyldning til alle læserne her på Ordetrundt. Jeg ved ikke helt, hvad der er sket, men jeg havde simpelthen glemt, at det var søndag i dag. Underlig uge egentlig for jeg har hele tiden været en dag bagud.
Kan I huske den der australske serie "Naboer"? Den var så populær i en lang årrække, og jeg misundte alle dem, der havde adgang til at kunne se den fantastiske serie. Jeg boede i en meget lille landsby og kabeltv var ikke noget man havde fået i den tidsalder. Så jeg nøjedes med at læse "Vi Unge" og "Bravo" og dagdrømme om, at Jason Donovan var min nabo.Her i virkelighedens åndehul kender jeg ikke mine naboer. Hvor jeg bor, er der kun én lejlighed pr. etage, og i dag taler man jo ikke med folk, der bor i de andre opgange. Medmindre man møder hinanden nytårsaften i en brandert. Så er man venner allesammen og giver knuser og kram til højre og venste.
Men i hverdagene ved man ikke, hvem de er. Kun lydene høres. F.eks naboerne til venstre. Hun er en skriger. Og det sker flere gange i løbet af dagen, at man kan høre hende skrige højt under det der sex noget. Så sad jeg der og skruede højt op for TV'et, fordi jeg syntes, det var lidt pinligt for mine ører. Andre gange skruede jeg ned, fordi jeg trængte til et grin.
Til højre boede der på et tidspunkt en sopran. Dog helt nede i stueplanet. Det er også lidt af en skriger, kan man roligt sige. Men dog under helt andre forhold, når hun stod og øvede på sine skalaer. Og det var egentlig lidt hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar