Tillad mig at bidrage med en liste over mine mest memorable naboer gennem tiden.
Ricko: En golden retriever, der altid sked i vores indkørsel. Den var bange for vores hunkat, der ofte tog sine killinger med til spis-hvad-du-kan-af-nabohundens-madskål, mens Ricko kiggede fortvivlet på.
Frk. Feddersen (jo hun hed så): Hun havde en umiskendelig lighed med store mængder ubagt dej og hørte Shania Twain uafbrudt. En dag blev hun gravid og ni måneder senere kom lille Shania til verden. Hun fik moderens efternavn.
Bankeånden: Boede tilsyneladende i min kommode ved siden af sengen, indtil min veninde bad den skride ad helvede til. Så blev der stille.
Jazzguitaristen: Ok, han var ikke helt min nabo, han boede bare et ukendt sted i bygningen. Faktisk ved jeg heller ikke, om det var en han. Men hans hyggelige guitarspil faldt altid sammen med de aftener, hvor jeg trængte til at føle, at der var andre til i verden. Muligvis var jeg lidt forelsket i det, jeg håber var en ualmindeligt nydelig mand.
Skrigeren: Hendes navn lærte jeg aldrig at kende, for vi delte ikke opgang. Men hun lærte mig, at man KAN bryde lydmuren mens man har sex. I samme ombæring lærte jeg, at det ikke kun er i amerikanske film, at naboerne hænger ud af vinduet og råber ”HOLD NU KÆFT KVINDE” og ”TI STILLE FOR FANDEN, DEN ER IKKE ENGANG SYV ENDNU, VI ER NOGEN, DER SOVER”.
For ikke at lave den uendelige historie, har jeg udeladt naboer som narkohandleren, 50-Cents-entusiasten og anorektikeren.
Min drømmenabo: Totoro (fra den brilliante film Min nabo Totoro)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar