For et stykke tid siden lå der en seddel i min postkasse fra dem oppe fra tredje. De var kede af, at de havde fået en klage over, at de larmede for meget. Og de opfordrede til, at man fortalte præcist, hvad det var for nogle lyde, der forstyrrede. De syntes ikke, de hørte højt musik, og de var ikke lige sådan nogen, der hoppede rundt med sko på.
Jeg har aldrig hørt dem, men jeg bor også på første. Til gengæld tror jeg godt, jeg ved, hvem der har klaget over dem.
Min overbo på anden arbejder om natten, og der er tilsyneladende en forventning om, at hele opgangen indretter sig efter det.
Og ja da. Selvfølgeligt er det i orden, at man støvsuger klokken ti om aftenen i rummet over mit soveværelse. Måske troede jeg, at jeg skulle sove, men hvornår har jeg så tænkt mig, at de skal gøre rent?
Man borer selvfølgeligt klokken 21, hvis det er det, man har brug for, og så kan man jo så bare glæde sig over, at den hidsige mor iført pyjamasbukser, kindmascara og et træt barn havde svært ved at regne ud, hvor lyden kom fra, og derfor kun fik skræmt sin egen nabo.
Jeg kan huske, at en tidligere nabo her i opgangen spurgte mig, om det forstyrrede, at han spillede trommer. Det gjorde det faktisk, men det gik over, da han rykkede trommesættet ind i et andet rum. Min underbo var dog ikke tilfreds og sagde til mig, at de burde flytte.
Jamen, han har da ret til sin mening, men han ville ligesom stå lidt stærkere, hvis han ikke selv øvede på sit klaver klokken syv lørdag morgen.
Han er dog så flink, at han varierer sit larm, så nogle lørdage klokken syv om morgenen hører han i stedet Abba og synger med så godt han kan (ikke så godt, men til gengæld højt). Jeg er desværre bare ikke typen, der sætter pris på at blive abbaet ud af dynen på en sove-længe-dag.
Hvis jeg skulle skrive et klagebrev om mine naboer, ville jeg nok nævne overboens skæve rengørings- og boretider, men det er altså mere irriterende, når man kan høre deres seng banke ind i væggen og ned i gulvet akkompagneret af høje Tarzanhyl.
Jeg ville nok nævne, at min underbo har hang til dårlig musik alt for tidligt på dagen, men jeg ville lægge større vægt på min angst for at møde ham i opgangen. Han taler enormt langsomt, til gengæld har han altid et godt repertoire af emner, han mener, vi skal berøre.
Jeg kan godt lide at bo i lejlighed. Jeg kan godt lide at fornemme, at der er liv omkring mig. Men jeg kunne godt ønske mig, at mine naboer fik et skud rummelighed blandet med en rimelig portion hensyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar