mandag den 6. april 2009

Gid din røv må klø og dine arme være for korte!

Lene om afmagt

Hvad mere kan jeg sige? Det fromme ønske udtrykker for mig lige præcis hvor alvorligt det er at være afmægtig og ude af stand til at gøre det man brændende ønsker.

Den værste form for afmagt må dog være den, som en kollega oplever lige nu. Et familiemedlem er alvorligt syg af kræft - og han er læge, så han ved godt, at en behandling er omsonst. Han har først fortalt sin familie om det nu, hvor alt i princippet er for sent og samtidig har han bestemt, at han vil dø i hjemmet, mens familien er der.

Familien og min kollega står fuldstændigt magtesløse og må se ham dø uden at de kan gøre noget som helst og uden at der kommer en sygeplejerske og hjælper ham for dem.

Eller som jeg selv oplevede det for nogle år tilbage: En semi-kæreste blev ramt af depression.
Alle, der kender til depression ved, at venner, kærester, familie, alle kan sætte lighedstegn mellem deres vens depression og deres egen afmagt. Der er ikke andet at gøre end at vente, når den depressive ikke kan mobilisere følelser, ikke kan klare nærhed, ikke synes at han duer til noget og derfor beslutter sig til at bryde kontakten.


Der er intet andet at gøre end at håbe og vente.

Det underlige er, at når man står der og er afmægtig, så bruger man utroligt mange kræfter på at håbe inderligt, at ens arme vokser sig længere mens man sover, så forbandelsen med den kløende røv kan blive afløst af et godt gammelt nordjysk ordsprog:

'Går du i seng med røv, der klør, vågner du med finger der lugter'.

1 kommentar:

  1. Og så den forbudte vrede, der kan vokse af afmagt. Viljen der visner, så noge andet må træde i stedet. (Vreden for eksempel)

    Depression kan også være udtryk for afmagt. Følelsen af, at intet nytter. Intet. Hverken Eller.

    Jeg kender kun een følelse i denne verden, der for alvor skræmmer mig: Afmagt.

    SvarSlet