tirsdag den 14. april 2009

Det er ikke det, du siger


Linda om kommunikation.

Som tolk arbejder jeg med kommunikation hver eneste dag, og jeg elsker det. Jeg elsker alsidigheden, udfordringerne og det at arbejde med mennesker. Jeg elsker at få lov at arbejde kreativt på den matematiske måde, forstået på den måde, at jeg har et helt konkret budskab, der skal oversættes men til gengæld kan bruge alt, hvad jeg har i den sproglige kasse til at gøre det med.

Når jeg starter med at tolke på en ny uddannelse, bliver jeg ofte af hørende spurgt, om det ’ikke er svært?’ Selvfølgeligt er der nogle fag, der er sværere end andre, og ’stokastiske variabler’ og ’bias’ er vel næppe grundord i gennemsnitsmenneskets ordforråd, men i det store og hele ville de fleste blive overraskede over, hvor mange af de samme begreber og udtryk, der går igen på tværs af uddannelser.

På tolkeuddannelsen snakkede vi meget om, hvad vi forventede ville blive svært, når vi kom ud i den virkelige verden. Vores bud dengang var svære læge/psykolog-samtaler, begravelser og budskaber, man var meget uenig i, f.eks. oplæg om nazismens fortræffeligheder v/ Jonni Hansen.

Jeg har efterhånden arbejdet som tolk i lidt over 7 år, og jeg har siddet i min andel af konsultationer og kirker rundt omkring i Danmark. (Har dog stadig Jonni Hansen til gode.) Og selvom indholdet i disse tolkninger ind imellem har været både meget trist og svært, har det aldrig været det, der har voldt mig størst problemer. Det kræver ikke megen fantasi at sætte sig i brugernes sted, og hele stemningen er gennemsyret af, hvad der foregår; selvom man kan skrue ned for sin empati, når man er på arbejde, kan man ikke slukke for den, så stemningen i rummet og præstens eller lægens tonefald vil næsten automatisk blive afspejlet i din tolkning.

Men det der ER svært, er at lave en god tolkning af det, der ikke bliver sagt. Har du nogensinde siddet til et møde, hvor du tydeligt kan høre, at det, der bliver ment er: ”Det gider jeg bare overhovedet ikke, og jeg synes, at du er en nar!” men det der bliver sagt er: ”God ide. Det gør vi.” Dét er svært at tolke. Når vi taler med hinanden, udgør det der siges med ord omkring 10 % af, hvad vi opfatter. De resterende 90 % af vores forståelse baserer vi på talerens tonefald, kropssprog, stemmestyrke, gestik osv. Derfor ville det være en dårlig oversættelse, hvis jeg kun tolkede de sagte ord – men hvor sikker kan jeg være på, at jeg opfatter undertonerne rigtigt? Hører jeg syner, og hvor direkte skal jeg oversætte en uvilje, som jeg tydeligt fornemmer, men som forbliver usagt? Mit mål er jo hele tiden at tolke budskabet så korrekt som muligt, hvilket kan være RET svært, når vi sender på flere kanaler samtidig, og nogle af dem er hemmelige. Jeg skal indrømme, at jeg mere end en gang frustreret har tænkt: ”Kan du da for fanden ikke bare sige, hvad du mener!?”

Noget andet, som er vanskeligt at lave en troværdig oversættelse af er, når man som tolk beviseligt ved, at folk lyver. Et tænkt eksempel kunne være, at man har tolket en eksamen, og senere samme dag skal tolke en jobsamtale for den samme bruger. Når vedkommende bliver spurgt, hvordan det gik, så er det sværere, end man lige tror at tolke ”jeg fik 10”, når man tre timer tidligere tolkede ”du består desværre ikke”. Egentlig ikke så meget pga. det moralske aspekt, som fordi det er utrolig svært at overdøve sin egen viden.

Men heldigvis formår jeg at overføre al min viden om klar kommunikation og forebyggelse af misforståelser til eget liv og egne relationer. (- og fri for at tolke dén sætning…)

1 kommentar:

  1. Jeg er langt fra tolk, men jeg er vandt til at oversaette i hurtige hverdagssituationer og ved hvor svaert det er, til trods for 24 aars erfaring. Lige praecis det med at udelukke ens egne foelelser og meninger er langt det svaereste, synes jeg. Naar jeg oversaetter er det i familiesammenhaenge, hvor jeg ogsaa gerne selv skal vaere med i samtalen og derfor ender med at deltage i tre dele af samtalen (de to jeg oversaetter for og mig selv). Jeg er lige ved at blive hys, naar de brokker sig over at jeg ikke oversaetter hurtigt og praecist nok. Hvis bare de vidste hvor mange smaa graa man skal have igang hver gang!

    SvarSlet