onsdag den 15. april 2009

Så sig det dog!

Anne om kommunikation

En mand og en kvinde møder hinanden på en bar. De bliver fulde og ender med at kysse lidt, inden de udveksler numre og går hjem hver for sig.

Dagen efter sender hun ham en sms:
Tak for sidst. Det var smadderhyggeligt.
Efter et par timer svarer han:
Lige over.
Hun svarer øjeblikkeligt:
Jeg sidder på en cafe og drikker latte med min veninde. Vejret er vidunderligt i dag.
Han svarer ikke.
Heller ikke to timer efter.
Heller ikke dagen efter.

Kvinden indkalder alle veninderne til hastemøde, og et større stykke analysearbejde går i gang:
Altså, han svarede jo på den første besked, så han kan ikke være helt uinteresseret. Han gad jo også kysse, og han gav hende sit nummer.
Veninderne er enige: Selvfølgeligt er han interesseret. Selvfølgeligt. Altså. Ikk’?

Hun er selv i tvivl, for hvorfor skriver han så ikke? Ok, han havde sagt, hun havde pænt hår. Måske har han travlt. Han sagde vist også noget om nogle familieproblemer. Hans blik var ikke til at tage fejl af. Han skal nok svare. Men hvorfor har han så ikke svaret endnu? Åh, hans telefon er måske gået i stykker. Der er vist problemer med den model. Han svarer, når den er i orden. Ej, hvorfor svarer han ikke? Sådan behandler man bare ikke folk. Svin!


Han sidder hjemme hos sin ven og ser fodbold, da hendes første sms tikker ind. Han tænker: Ja, det var sgu ret hyggeligt. Jeg må hellere svare hende på et tidspunkt – skal bare lige se kampen færdig.
Efter et par timer sender han, hvad der for ham er et fyldestgørende svar. Straks kommer der en ny besked fra hende. Hmm… På café med en veninde. Nå. Men så har hun nok ikke tid til at ses.
Hvad kommer der mon i fjerneren i aften?

Denne historie er bygget op af brudstykker fra mit og mine venners liv og rystet sammen med en smule fiktion.


Foto fra: Free Digital Photos

2 kommentarer:

  1. haha den historie er komisk - især den del med at kvinderne analyserer hvert et hjørne af historien, mens manden ser fodbold og ikke fatter hvad kvinden dog tænker på - tragikomisk.

    SvarSlet
  2. Hvis man har et telefonnummer på en person, så kunne man måske bruge sine små pølser til noget andet end at skrive sms'er.

    En tanke kunne være at ringe.

    Hvis ovenstående er blot en anelse sandfærdigt, så vil jeg mene, at manden er ret så heldig med at undgå at møde den kvinde mere end en gang.

    SvarSlet