Hovedet på bloggen

Maj om kommunikation

Når jeg virkelig havde brug for at fortælle - og lad mig kalde ham ved hans navn (næsten da) - "det fede københavnersvin" om mig - hvem jeg var, hvad jeg står for - endte det nogle gange med et blogindlæg. Jeg vidste han læste med, og hvis jeg ville være helt sikker på han læste mine tanker om et eller andet, blev der da lige sendt et link afsted til ham.

Det var ikke noget, jeg ikke kunne ha' skrevet i en mail eller sagt i telefonen, men på en eller anden måde virkede det anderledes, at det blev sagt "højt". Det var ikke kun noget jeg lirede af, for at han skulle se, hvor helt igennem perfekt jeg jo er (host host, og fyldt med ironi). Når det er skrevet på bloggen, så er det jo sådan - ihvertfald for mig.

Nu ændrede det jo ikke ved udfaldet af vores historie, men mine holdninger og tanker om om et eller andet har ikke ændret sig af den grund. De er stadig de samme, og har været det så længe jeg kan huske.

Det er så nemt at male et billede af sig selv, så man måske fremstår mere perfekt eller kikset end man rent faktisk er, men det holder ikke, hvis du spørger mig. Derfor betød det også rigtig meget for mig, da en anden blogger engang sagde til mig, at jeg var lige præcis som det indtryk han havde fået af mig på min blog - på den positive måde.

Men der er en ting i alt det her bloggeri jeg ikke er god til. Det er at kommentere. Jeg kan læse masser af indlæg rundt omkring som rammer mig, og indlæg som er så godt og sjovt skrevet, at jeg sidder og griner højt. Men jeg ved aldrig rigtig, hvad jeg skal skrive som kommentar. Kunne uden problemer returnere et "HAHAHAHA, det var sjovt", eller "Åh, det er bare så synd for dig", men hvad kan modtageren i den anden ende egentlig bruge det til? Hvad kan man bruge sådan en kommentar til, og hvad skal man svare tilbage?

Selvom man føler man kender folk, ved at læse med på deres blog, så kender man dem jo ikke sådan rigtig, og man ved jo egentlig ikke, om en problemstilling stikker dybere end beskrevet.

Da jeg skrev mit indlæg om hævn her på bloggen, var jeg - indrømmet - nervøs for eventuel respons. Ville folk skrive "fuck du er syg i skallen kælling"? Men det måtte jeg jo tage med. Folk er forskellige og har forskellige meninger. Misforstå mig ikke. Jeg bliver selvfølgelig rigtig glad, når folk kommenterer på det jeg skriver, men de kommentarer jeg rigtig kan bruge til noget - dem der kan få min tankevirksomhed igang er dem, der er lidt mere gods i - både positivt og negativt.