torsdag den 26. marts 2009

Bomben under

Thomas om frihed

Igennem at skrive har jeg fundet en frihed, hvis lige jeg ikke har kendt andetsteds. I mit professionelle fag, som kræver en god portion kreativitet, er jeg bundet af andres krav og teknologiens grænser. Når jeg skriver, er jeg derimod totalt fri; Alt ligger åbent for mig og jeg kan manipulere og ændre, som jeg ønsker.

Min nyfundne frihed skræmmer mig på en måde, som måske kan sammenlignes med den følelse, som nogle oplever, når de får børn. De føler sig sårbare, fordi de bliver bange for, at der skal ske barnet noget. På samme måde skræmmer det mig, at stærke kræfter, både i ind- og udland, ønsker at tøjle vores tilkæmpede frihed. Det værste er næsten, at det ikke udelukkende er totalitære kræfter, der arbejder på at begrænse os. Selv bevægelser, der pynter sig med ordet frihed i sine slagord, ønsker at fjerne dele af den.

Jeg får næppe behov for at anvende de yderste afkroge af friheden til at ytre sig. Men at vide, at der er grænser, er en klaustrofobisk fornemmelse, der frister mig til at opsøge, provokere og udfordre dem. De såkaldte racisme- og blasfemiparagraffer er gode eksempler, og visse regimer fremlægger af og til ideer om at forbyde kritik af religion. Jeg er glad for, at Danmarks ledelse turde stå fast, da Muhammedkrisen var på sit højeste.

Problemet for de totalitære er, at de står rigtig skidt under ytringsfriheden. Folk provokeres til at tænke, at se andre sider, at søge oplysning i stedet for at bukke sig under forbud og indoktrinerede holdninger. Jeg prøver at forstå de velmenendes synspunkt: Vi er pæne mennesker, som ikke ønsker at svine andre folk til. Vi forbyder det, fordi det er forkert, og så er det intet tab.

Men hvem bestemmer, hvad der er forkert, hvad der er hån, hvad der er krænkelse? Hvilken elite skal afgøre disse spørgsmål? Og ønsker vi virkelig vores frihed under kontrol? Jeg håber, at mange flere vil åbne øjnene.

4 kommentarer:

  1. Jeg kan godt se pointen med dit indlæg om ret til frihed, og muligheden for at provokere - men jeg er af den overbevisning, at har man frihed så har man også et ansvar, og med det ansvar følger respekt. Jeg mener helt klart, at frihed indebærer at man formår, at respektere andres kulture og religioner. At frihed let kan misbruges og misforståes. Jeg er ikke stolt over eftervirkningerne af muhammed-tegningerne. Men det er også bare min private mening om den sag. Ellers tak for dit tankevækkende indlæg.

    SvarSlet
  2. Det er blot påfaldende, at dette krav om ansvar og respekt kun er blevet stillet i forbindelse med karikaturer af en bestemt religion.

    Stort set alle andre religioner har i årevis været udsat for hån uden et massivt krav om tilbageholdenhed fra andre end muligvis religionens mest fanatiske udøvere.

    Det lugter langt væk af særbehandling, der bunder sig i en skræk for at blive anset som racistisk.

    SvarSlet
  3. Enig i indlægget.
    Skrevet af PH i anden anledning, men meningen med ikke at lade sig undertrykke, får Krusedullen til at citere:

    "...Men man ka' ikke binde ånd
    og ingen er fangne, når tanken er fri
    Vi har en indre fæstning her
    som styrkes i sit eget værd
    når bare vi kæmper for det, vi ka' li'
    Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
    Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel'
    Det lover vi med hånd og mund
    i mørket før en morgenstund
    at drømmen om frihed bli'r aldrig forbi."

    SvarSlet
  4. Det lader til, der netop er vedtaget en resolution om religionskritik. I forhold til Ordet Rundt kunne dagen ikke være valgt bedre: http://jp.dk/udland/article1645425.ece

    SvarSlet