At rejse er at leve

Dorthe om frihed

At rejse er at leve var der vist, en eller anden gut, der sagde engang.

Det er så sandt. Og sikke en frihed. Ingen ure ringer om morgenen for at fortælle, at nu skal man op og på arbejde. Ingen mails, der kommer dumpende i tide og utide og kræver svar. Ingen indkøb, der skal overstås, så man kan få mad på bordet.

Jeg glemmer aldrig min backpacker rejse til Sydøstasien. En rejse, der kun bestod af en billet fra København til Bangkok og en anden billet fra Bali til Hong Kong og en sidste billet fra Hong Kong til København. 4 måneder havde vi til at rejse den vej. Det var pragtfuldt. Ingen tidsplaner. Vi kunne blive i 10 dage et sted og 1 dag en anden. Spise når vi var sultne. Og sove, når vi var trætte. Ultimativ frihed.

Der er heller ikke noget, som at stå på toppen af et bjerg og se den blå himmel, mærke den kolde luft i ansigtet, nyde den fantastiske udsigt og høre skiene knirke under skiene. For dernæst at suse ned af en velpræpareret piste. Bruge kroppen en hel dag. Eller sidde i solskinnet og nyde en skøn pasta efterfulgt af kop varm kakao, inden man fortsætter sin dagstur på skiene.