Jeg er immun overfor Magasins gule 'sale'-skilte, for jeg ved godt, at man kun opnår 50% rabat på varer, som i forvejen er så gamle, at de kandiderer til at ligge i sorte sække foran Kirkens Korshær. Ellers hedder det 25% på tøj der enten er alt for stort eller alt for småt, så der er jeg rimeligt ligeglad. Men 50%? Det er der, jeg begynder at overtale mig til at jeg sagtens kan være i en XS eller at gul i lige præcis den nuance ser godt ud til mig.
Os, der er en smule oversippede, når det kommer til hvor dybt vi vil synke, er heller ikke dem, der spænder
ben, giver albuer eller hiver i hår, når hele det midaldrende opland står klar til at flå udsalgsvarerne til sig efter at have forsvaret pladsen foran de automatiske døre som var de russere i kø til det sidste franskbrød, dengang. Men jeg kender en - jeg siger ikke hvem - som skriver startdatoen for et helt bestemt udsalg i sin kalender... Sko-udsalg er selvfølgelig undtagelsen. Eller bare undtagelsestilstand.Men altså, et er procenterne, der tæller. Hvilket betød, at jeg stod med røde ører og en stiv pegefinger rettet mod prismærket - som om det skulle forklare alt -, da en veninde forarget skreg 'Lene! Du har tøj, der stadig har prismærkerne i'. Hun hjalp med at flytte ind i huset og ikke engang efter et år uden at have brugt tøjet, nænnede jeg at smide det ud. Det kunne jo være... og det var da billigt!
(Selvom 50% af en avance på 250% i virkeligheden stadig er den bedste handel for butikken)
Igår var der ingen SALE-skilte, men til gengæld en sælger, der vidste, hvordan han skulle få en sucker for en god handel til at glemme den sunde fornuft.
Jeg var i Bazar Vest (Byens største grønthandel med søndagsåbent) og skulle bare lige ha lidt af hvert.
Skal du ikke ha sådan en hel kasse her for en 50'er? Den er på tilbud, spurgte tyrkeren.
Naah, svarede jeg og lukkede helt ærligt op: Jeg får bare ondt i maven, hvis jeg skal spise alle dem. I kassen var der 8 stopfulde poser grønne druer. 4-5 kg...
'De er stenfri. Og du må godt smage', tog tyrkeren til genmæle og holdt trumfen tilbage: De koster normalt 40 kroner kiloet! Og så summer det for mine ører og jeg overgiver mig, på den måde, jyder overgiver sig på: Jeg prutter om prisen.
Efter en lovprisning af vores fælles gud, Den Gode Handel, og et indforstået smil til tyrkeren, vakler jeg ud af hallen med 4-5 kilo grønne stenfri druer til 40 kr og ekstra rabat på resten af grøntsagerne også.
I den forkerte retning. Selvfølgelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar