Lene om grådighed

Denne uges ord er 'grådighed' og det vil være så utroligt let at begynde ugen med en svovlende fordømmelse, når redskaberne til at definere grådigheden ligger lige for:
De 4 kardinaldyder i den ene hånd og de syv dødssynder i den anden. Klap! Og så skulle grådigheden vist være sat på plads.

Jeg har bare ikke lyst til fordømme noget, som alle vel kender til på et eller anden plan og som er en del af det at leve - især hvis man er en del af MIG-MIG-MIG-generationen.

Jeg kunne skrive om at spise alt for meget og blive ved, bare fordi selv-bremsen er knækket - og fordi selvfølelsen også er noget flosset i wiren.
Jeg kunne skrive om utroskab, hvor der også er erfaringer at dele ud af. Der er bare ikke plads til at diskutere om utroskab er rendyrket grådighed eller udløst af noget helt andet. Der må i vente på bogen :)
Jeg kunne skrive om, hvordan griske pengemænd sørger for at udnytte andre menneskers penge, kræve uhyrlige lønninger og ikke tænke på, at samfundsøkonomien er en sammenhængende størrelse og at den enes rigdom betyder, at andre får mindre. Men helt ærligt, så er jeg bange for at jeg roder mig ud i noget politisk krat, som jeg ikke kommer fri af igen.

Jeg vil egentlig grådighed som respektløshed, om det er mangel på respekt for andre, andres ejendom eller sig selv er for mig lige slemt.

Den handling, der for mig tydeligst udtrykker grådighed er hjemmerøverier - og især de hjemmerøverier, der er planlagt af griske bagmænd.

For en del måneder siden havde jeg indbrud og min elskede Corona-stol blev stjålet. Bøller brød et vindue op og trampede ind gennem mit hjem, stjal noget, der havde stor værdi for mig og trampede ud igen. De lagde pænt en pude over I sofaen, for de havde kun fået bestilling på stolen.
Et sted derude sidder der en køber med sin griske mås placeret I MIN stol. Han har købt den af nogle banditter, der tjener penge på at mangle respekt for andres ejendom, og jeg ved næsten ikke hvem der er værst...

Et par uger efter ringede min søster til mig og fortalte en historie, som jeg sent skal glemme. Hun havde siddet med nogle veninder og fortalt om mit indbrud, da en af pigerne harmdirrende sætter glasset fra sig og fortæller:

Hun ville gerne købe en stol mere, magen til den hun havde I forvejen og tænkte, at hun ville se om hun kunne finde den I den butik ved Åen I Århus, der forhandler brugte design-møbler.
Indehaveren beklager, at han ikke har stolen I butikken den dag, men han kan skaffe den indenfor en uges tid - hun kan jo lige kigge I kataloget og vise ham, præcis hvilken stol hun mener, så han er sikker på at skaffe det hun ønskede.
Hun får kataloget.
Bladrer igennem det.
Finder stolen. Og stivner. Hun ser på et billede af sin egen stol, som den står I hendes egen stue, I hendes egen lejlighed. På anden sal på Trøjborg.

...