Maj om grådighed

Grådigheden har ændret karakter, når man ser på alle de hjemmerøverier og skyderier man hører om nærmest dagligt. Det er efterhånden ligegyldigt om folk er hjemme, når der begåes indbrud, eller om der er andre uskyldige mennesker til steder, når man affyrer skud. Udsigten til “byttet” overskygger alt, og vold er intet problem. Det syntes jeg virkelig er skræmmende.

Jeg ser normalt aldrig Station 2, men forleden dag faldt jeg over det, og jeg var rystet. Her sidder en 18-årig (tror jeg han var) “mand” og er fuldstændig ligeglad med hvad hans grådighed – og fordi han kedede sig - har kostet andre mennesker. Han var upåvirket over at høre ofrene udtale sig om et af de overfald og røverier han havde begået mod dem. Kunne ikke forstå, hvorfor de ikke bare kunne komme videre med deres liv. Han havde jo ikke gjort dem noget - ihvertfald ikke ifølge ham selv. Og han ville gøre det igen. Straffen er jo efterhånden heller ikke nogen straf. Som han sagde: vi sidder jo bare og spiller playstation og ser fjernsyn og så’n…

…og så er der lige dem, der render rundt og skyder på gader og stræder, og i den forgangne uge også ind i fyldte restauranter. Det er udenfor min fatteevne, hvordan man kan få sig selv til at plaffe ind gennem en rude til et sted, hvor der sidder uskyldige mennesker. At vedkommende de går efter selv er kriminel er jeg egentlig ligeglad med. Tænker de overhovedet over, at de kan ramme, og i værste fald dræbe uskyldige mennesker? Eller er det bare “ligemeget” – det er “byttet” der overskygger alt! Og for hvad egentlig? – for at få kontrol over narkomarkedet, så man kan tjene en masse penge på andre folks ulykke.

Lige i denne sag joiner jeg gerne koret af "sæt dem ud på en ø og lad dem plaffe og slå løs på hinanden, så de kan få det overstået! Desværre er det nok bare ikke nok. Mer’ vil ha’ mer...