Dorthe om Fordomme

Jeg har ikke fordomme over for nogen eller noget. Jeg bryder mig ikke om fordomme. Og syntes det er mærkeligt at have en forud dannet mening om noget, uden i virkeligheden at have undersøgt det nærmere. Og fordomme bygger jo på en begrænset viden. Og jeg ved jo alt. Eller det der.

Nå men som læseren nok har forstået af de foregående 6 indlæg er ugens ord: Tadaaaa…. Fordomme…. Og som jeg før påstod, så har jeg ingen. Eller rettere - det troede jeg ikke jeg havde, før jeg begyndte at tænke over dem. Og som snefnug kommer væltende således også fordommene.

Bare et eksempel:

Min daglige gåtur med hunden går forbi de hersens fiiiine nye skraldespande, som vi har fået her i Århus C, og der står altid tomme flasker ved siden af, selvom flaskecontaineren bare er flyttet et lille stykke ned ad gaden. Og generelt er der rigtig meget affald på gaderne. Og så er der nogen, der har stillet en sofa ud på gaden eller et gammelt tv. Også gerne selvom der lige har været storskrald. Det roder. Og jeg greb mig selv i at tænke, at det også bare, er fordi, der bor så mange unge mennesker her i området. Studerende. Der lige er flyttet hjemmefra moaaar, som brugte de første 20 år af børnenes liv på at rydde op efter deres rod. Så de unge aner ikke, at man faktisk skal og kan rydde op helt selv.

Men det er jo alle vegne, man støder ind i fordomme. Forleden sad jeg og så Nyhederne og åbenbart er det også indenfor politikredse udbredt at have fordomme. I hvert fald oplevede jeg Lars Betjent med overskæg og drævende jysk accent (for det har man altså, når man er politimand!) (Både overskæg og jysk accent) fortælle, at når politiet holdt spritrazzia, så holder de et ekstra godt øje med varevogne på gule plader.