Dorthe om Grådighed

Efter jeg har fået udstukket ordet grådighed, har jeg smagt på det, vendt det rundt (dehgidårg!!??) og filosoferet over det. Og jeg er kommet til den konklusion at grådighed, som er en af de 7 dødssynder, er gået hen og blevet en forholdsvis accepteret del af hverdagen.

Bare se på det olympiske slogans betydning. Citius. Altius. Fortius - Hurtigere. Højere. Stærkere.

Mere mere mere - kan man vel oversætte det til. Mere vil have mere. Sådan er det. Som sammenligning kan man sætte narkomanen, der er afhængig af sit fix. Højere op. Kortere i mellem.

Eller sportsfolk, der doper sig for at yde ud over egen evne. Og stå øverst på sejrsskamlen. Eller endda bare for bare at nå i mål.

Grådighed kan vel sammenlignes med utilfredshed. Og er vi ikke alle utilfredse med et eller andet? Danskere er specielt kendte for at være en brokkende nation.

Så er det lønnen, så er det opgaverne, så er det kollegaerne og så er det maden i kantinen eller prisen på samme. Så vil man have færre arbejdstimer, højere løn og mere ferie.

Specielt inden for direktørlønninger ses med størst synlighed grådigheden. Bankdirektøren fra de skandaleombruste banker, der efterlader den synkende skude som en yderst velstillet mand, men millioner på kontoen til her og nu, og en pension vi andre drømmer om.

Grådighed eksisterer overalt. Og er nok desværre kommet for at blive.