tirsdag den 14. juli 2009

Service ydes mellem kl. 11.45 og kvart i tolv.

Linda om politik:

Alle arbejdspladser, med respekt for sig selv, har en kundepolitik. Baseret på mine oplevelser med Post Danmark, har jeg prøvet at gætte mig til deres

Medarbejdere, Pakkepost:

Gå aldrig ind med pakker, lige meget hvad. Hvis det er muligt, så parker i bilen, så du kan ses fra modtagerens adresse. Her venter du i 3 minutter, som du evt. kan få til at gå med at udfylde en ”Vi traf dig desværre ikke hjemme”- seddel, som du deponerer i handskerummet. Efter endt tur, samles sedlernes sammen, og videregives til det almindelige postbud, som smider dem ind af brevsprækken den efterfølgende dag. Eller dagen efter det. Eller egentlig bare, når han føler for det.

Sørg i videst muligt omfang for altid at maltraktere forsendelsen. Kan du få den til at gå i stykker, vil dette udløse et løntillæg på 100 kr.

Medarbejdere, Posthuse:

Hvis det er muligt, så foretag store ændringer uden at informere beboere i lokalområdet. Flytning er ideelt, men mindre indgreb kan også gøre det; begyndt f.eks. pludselig og uden varsel at åbne kl. 12 i stedet for kl.10.

Som udgangspunkt er alle kunder nærige svin, der forsøger at snyde os for penge, der er retmæssigt vores. Gør med høj, skarp stemme opmærksom på, at deres forsendelser ikke er forsikrede, hvis de insisterer på at sende dem som breve og ikke som pakker (og ignorer spørgsmål som: ”Hvad fanden i satan er det så, der koster 75 kroner, hvis det ikke er forsikringen!?”), giv dig goooood tid til skeptisk at tjekke BÅDE billede OG underskrift ved forevisning af ID, og undlad for Guds skyld at være serviceminded eller få øjenkontakt.

Når folk overlader en forsendelse til dig, så smid den skødesløst over skulderen uden at tjekke, hvor den lander.

I tilfælde af klager, henvis da til hjemmesiden, hvor utilfredse kunder er velkomne til at udfylde en 8 sider lang, yderst detaljeret indberetning. Hvis de kan finde den. Skulle nogen - mod forventning - have tålmodighed til at udfylde hele skemaet og sende det til os, er vores system sat op til at registrere det som spam.

Tænk, at man kan leve af at yde så elendig service.

3 kommentarer:

  1. Jeg tror, det er formuleret af den samme, der skabte TDC's kunde/service-politik.

    SvarSlet
  2. Det er bare et af adskillige glædelige resultater af monopoler.

    SvarSlet
  3. præcis !! kunne ikke være skrevet mere præcist !! rigtig godt !! efter at have haft utallige post DK OPLEVELSER, var jeg ved at dø af grin da jeg for nyligt modtog en kæmpe kuvert fra dem, det var en lang lovprisning af dem selv og en lang forklaring om at jeg var helt tilfældigt sørme !! blevet udvalgt til at besvare et spørgeskema om dem, og deres service osv osv osv Post DK fra A til ti gange Z...

    Hold da op sikke en fornøjelse siger jeg bare !! og sikke mange o3 jeg fik givet.. undrer mig stadig over at jeg ikke har vundet en eneste af de der gevinster de lokkede med ....

    SvarSlet