mandag den 20. juli 2009

Neverending story

Lene om længsel

Det skete i de dage, hvor jeg havde spejl på væggen, der var delt op i 4 kvadrater, og en pink plastikhårbørste og grøn gele på en tube, der kunne hænge på knagen. Det var også dengang jeg hver søndag sad ved mit skrivebord og hørte P4 i P1 og optog musik fra radioen ved at holde kassettebåndoptageren hen til højttaleren og trykke rec og play ned samtidig, mens jeg prøvede at være helt stille. Jeg prøvede også at gøre det engang fra fjernsynet, fordi der var en udsendelse med Duran Duran, som jeg var totalt og smertefuldt forgabt i. Især Roger Taylor bag trommerne var min.
Jeg sang længselsfulde sange til plakaterne, der sad så tæt på mit savssmuldstapet, at værelset var lige så mørkt som Roger Taylors øjne. Når jeg lå i min seng om aftenen, så jeg dybt, dybt ind i dem og længtes efter den dag, han ville møde mig og føre mig væk på 'nobody puts baby in the corner'-måden (bare meget tidligere). Og på 'one day he'll come along, the man I love'-måden (bare meget senere).Det smertefulde afsavn jeg måtte lide under hver dag var rædselsfuldt. Aldrig siden har jeg oplevet en længsel så stærk som den teenagelængsel jeg oplevede dengang. Det hjalp ikke at skrive hans navn med tusch på mit pølsepenalhus, for Pernille S havde skrevet George Michael på sit med rødt og hun var jo helt urealistisk. George Michael... pfff. Min længsel var sand og ægte. Ihvertfald dengang. Roger Taylor kom godt nok aldrig og hentede mig ud af mit værelse med de skrå vægge, men Rene Toft Simonsen var da kæreste med John Taylor og hun var også mellemblond.
Jeg kan ikke huske, hvornår min længsel forsvandt og plakaterne blev revet ned. Måske var det dengang Pernille B satte sig til at tude over Michael Jackson lige inden matematiktimen, at det gik op for mig, at det der gjorde ondt, var indbildning og ikke savn.

Det kan også have været på det tidspunkt, hvor der pludselig var en ny, to år ældre dreng, der begyndte at gå på skolen. Han lignede en af dem fra Bros og havde været i USA i to år og gik i stonewashed bukser med huller.
Da jeg kyssede ham første gang røg magien og jeg begyndte at længes efter noget andet. Aldrig tilfreds. Længslen lever.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar