onsdag den 22. juli 2009

Jeg vil ha' en baby

Anne om længsel

Jeg føler mig altid lidt forkælet, når jeg indrømmer højt, at jeg er skruk. For jeg har jo allerede et barn.

Men jeg ER skruk - i sådan en grad, at jeg kan gå helt i stå, når jeg ser en baby. Jeg har også forskrækket en pædagog, fordi jeg sagde, at jeg måske kom til at bortføre et af vuggestuebørnene. Jeg troede selv, jeg var sådan lidt joke-agtig, men jeg kunne se på hende, at der nok lige var en anelse for meget alvor i mit ansigt.

Men jeg ikke ude i noget med at bortføre babyer. Min skrukhed handler om, at jeg vil have min helt egen baby. Være gravid, føde, få for lidt søvn, ikke spise et varmt måltid i mindst seks måneder, have gylp i håret og alt det andet.

Jeg er - ligesom alle andre singlekvinder, blevet spurgt om insemination kan bruges.
Nej!
Jeg vil da have hele pakken – familiepakken. Inklusiv en mand, som elsker den dreng, jeg allerede har.
Jeg vil have familieliv og fællesskab – med en sidedish af frihed og retten til ikke at være til parcelhus og en mand i stumpebukser og crocs (så kan han ellers være nok så rar og familieagtig).

Det er da ikke for meget at forlange?
Men der står bare ikke lige nogen Hr. Rigtig og trykker på dørtelefonen. Jeg er 87.000 år gammel, og kommer aldrig derud, hvor jeg får så travlt, at jeg bare kaster mig ud i noget med en, der måske er rigtig. Der er ingen garantier, det ved jeg godt. Men det skal sgu føles rigtigt.

Lige nu ligger skrukheden lige ved siden af kassen med uforløste drømme.

1 kommentar:

  1. arghghh!!! men du HAR jo været der, hvad med alle os andre gamle kraner, som aldrig når derhen! ;D

    ahaha, jeg prøver sgu lige at put' den der skrukhed ned i en kasse så - men indrømmer da gerne, at jeg HAR været inde og sondere Cryos og deres udvalg af onlinesperm - ohlala, det er fanneme smart! ;D

    men jeg vil sgu også ha' hele pakken . . !

    SvarSlet