Hvor skal jeg bygge, og hvor skal jeg bo?

Stine om længsel

Mig? Hvad jeg længes efter?

*Kigger ud til siden med et tvetydigt smil, gør et kast med håret og kigger tilbage ind i kameraet*

Jeg længes såmænd hjem.


Det skal ikke forstås sådan, at jeg er hjemløs. Jeg er heller ikke langt væk hjemmefra. De sidste mange år af min liv har bare været én lang flytteturné. Hver gang, jeg er flyttet ind et sted, har den første udfordring været at finde et sted til flyttekasserne, så de hurtigt kan findes frem igen. Lad mig give et hurtigt resumé.

Jeg flyttede til Århus som tyve-årig. Jeg startede med at bo på Rudolph Wulffs Gade (eksotisk navn, umuligt i fuldskab). Først i et stort værelse, men så kom udlejer i tanke om, at hun ikke kunne være i det lille, og jeg var nødt til at bytte med hende. Det VAR virkelig småt og mørkt, så jeg aftalte med veninde at finde et sted sammen. Hun dissede mig imidlertid, og der havde jeg sagt værelset op.

Redningen kom fra en pige, jeg ellers ikke kendte så godt. Jeg flyttede ind på hendes kælderværelse, og vi boede i en måned på 12 kvm med alle vores møbler op ad væggen, bortset fra sengene, som vi lavede til én stor kæmpeseng. Efter den måned tog hun på højskole, og jeg kunne overtage værelset. Det blev dog for ærgerligt i længden. Dels var børnepasning en del af huslejen, dels var der så fugtigt, at jeg var syg ret tit.

Så flyttede jeg i mini-kollektiv med tre venner i en lille skodby langt udenfor Århus. I blandt dem var veninden, der dissede mig et år tidligere, så det gik naturligvis slet ikke godt.

Så rykkede jeg ind i ø-gadekvarteret - skønt område, ok værelse men rædsomme forhold. Badeværelset skulle deles med en milliard andre, det var ikke opvarmet og det var køkkenet heller ikke. Brrrr en vinter.

Så jeg rykkede ud til klassekammerat i Trøjborg, hvor værelset var for småt, og vi brød os vist ikke så meget om hinanden. Så jeg valgte den oplagte løsning og flyttede sammen med kæreste i Skanderborg.

Heller ikke godt, elegant escape blev højskole 4 måneder i Askov.

Tilbage til Skanderborg i en måned og videre til kollegieværelse i Århus. Der boede en anden Stine – og hun var paranoid. Hun smed min mad ud hele tiden og troede, at jeg stjal, så hun låste sine ting inde, og hvis jeg lagde noget et sted, hun ikke brød sig om, smed hun det foran min dør.

Arg, flugt til værelse i venindes fiine lejlighed overfor Storcenter Nord, videre til praktik i København (fiin lejlighed i Vanløse) efterfulgt af hele halvandet ÅR i Mettes lejlighed (det længste, jeg har boet et sted i otte år).

Og nu er jeg så rykket sammen med kæreste i Speltghettoen i Århus.

Så måske er det rimeligt nok, at jeg længes brændende efter et sted, der virkelig er HJEM og bliver ved med at være det. Bare mere end halvandet år ad gangen. I et vildt anfald af mod/galskab, har jeg sendt flyttekasserne hjem til svigerforældrene at bo.

DAM DAM DAM DAAMMMMM!