lørdag den 13. juni 2009

Skrigeskinkerne

Maj om fred

De der storrumskontorer er da meget fine, set ud fra et socialt perspektiv, men altså!... Det er virkelig upraktisk, når man har brug for nogle timers arbejdsro fra tid til anden. Der bliver talt, sunget, fløjtet, nyst. Telefoner kimer i et væk, folk taler hen over hovedet på en osv. osv. - rigtig mange forstyrrende elementer, der hele tiden er med til at bringe en ud af fokus.

Jeg læste engang en undersøgelse om, at effektiviteten hos folk der arbejder i storrumskontorer, vist var nedsat helt vildt meget (kan ikke huske hvor meget) i forhold til, hvis de sad i små aflukker el. kontorer. Men "helt vildt meget" - det er da alligevel oss noget.

Jeg delte engang kontor med nogle (senere døbt "skrigeskinkerne"), der havde omkring 1000 lyde, de skulle igennem hver dag. Og om det så var kendingsmelodien for P3 nyhederne, så var det altid ledsaget en et lille pip, fløjt - og gerne i stereo. Hvis jeg - engang imellem - spurgte dem, om de ikke kunne dæmpe det bare en anelse, fordi jeg f.eks. sad med noget statisik-halløj, så blev de simpelthen så stramme om munden. Bevares... der skal være plads til alle, og det er nu heller ikke fordi jeg møder på arbejder og ikke siger noget som helst en hel dag - jeg kan sagtens lave larm og lyde, men hvis nogle beder mig om at dæmpe mig lidt, eller skrue ned for musikken, så gør jeg det selvfølgelig - vi skal jo alle være her.

Her hvor jeg er nu er der rigtig dejlig arbejdsro. Selvom vi sidder i samme lokale allesammen, og jeg da lige skulle vænne mig til både arbejdsroen og at en del af kommunikationen foregår på msn - og er det virkelig at foretrække! Så spasser vi ud nogle gange om dagen - det skal jo heller ikke blive for stille.

3 kommentarer:

  1. Jeg arbejdede paa et storkontor i knap 10 aar, med op til 100 personer, mindst halvdelen af hvem var saelgere. Jeg laerte at lukke lyden helt ude. Nu arbejder jeg paa et lille kontor med 5 kolleger, som snakker og kvidrer konstant og jeg kan ikke koncentrere mig en pind! Jeg tror virkelig det er en vanesag.

    SvarSlet
  2. Jeg bruger min iPod når jeg skal koncentrere mig meget intenst på arbejde. Der kan også godt blive liiidt muntert i projektkontoret, selvom vi kun sidder 7 der...

    SvarSlet
  3. Tina: du har ret - det er en vanesag. Jeg skulle også lige vænne mig til "stilheden" her på mit nye job. Og det er rigtig, at 5 kolleger kan larme ligeså meget som 20 kan - måske endda mere. Det prøvede jeg også med "skrigeskinkerne". Kom man ind i et andet storrum, kunne der være ganske stille og god arbejdsro. Desværre måtte jeg ikke komme derind og sidde, det ville jeg ellers gerne.

    Lizelotte: Det gør jeg også - netop også fordi der skal være plads til alle, og jeg ikke vil være "sure kælling der beder dem være stille hele tiden". Men engang imellem skal det være ok! :)

    SvarSlet