Ringgadens dybe stille ro

Stine om fred

Når jeg skal sove, priser jeg mig altid lykkelig over, at det er mig, der har værelset ud til gården. Mette, som jeg bor sammen med, bor ud til Ringgaden. Hendes side er et inferno af motorlarm og ambulancer (vi bor næsten lige ved siden af hospitalet), min side er helt stille. Det blev den i hvert fald, da kvinden, der skreg som en vanvittig under sex, flyttede. Jeg kan ligefrem sove med vinduet åbent, og bortset fra dage med mange håndværkere i gården eller onsdage, hvor skraldespandene tømmes. Jeg sætter virkelig pris på den fred og ro.

Indtil jeg en sjælden gang i mellem våger mig væk fra byen. Der, hvor der ikke kommer ambulancer forbi hele tiden, hvor der ikke konstant er håndværkerlarm og trafiksummen i baggrunden. Så bliver freden og roen (kliché-alarm:) larmende. Det er som om stilheden bliver fladere og mere uendelig. Næsten massiv. Næsten skræmmende.

Som om hele verden faktisk forsvinder, når det bliver mørkt. Det minder lidt om følelsen af at køre i bil om natten; verden føles uendelig. Bare lidt mere ensom og langt mere utryg. Pludselig bliver verdens egne lyde tydelig.

Mus tripper rundt. Blodtørstige myg sniger sig rundt med den der pive-summen. Ting blæser omkuld og vælter, træværk knager og huse giver sig. Og når man kun er vant til ambulancer, lastbiler, håndværkere og måger, så er sådan en vandrør, der slår sig, pisse uhyggeligt. For kan man være SIKKER på, at det er et vandrør? Ambulancer ved man trods alt, hvor man har… Vandrørslyden kan være alt fra gale øksemordere til spøgelser. (De kommer sjældent forklædt som ambulancer, har jeg ladet mig fortælle).

På et tidspunkt stopper også vandrør med at larme, ligesom mus vel også skal sove. Men det gælder om at være faldet i søvn inden det, for hvilke lyde kunne det ikke afsløre??? Efter et par dage vender man sig til stilheden og de små lyde, den afslører. Det bliver en nydelse at mærke verden gå til ro.

Og når jeg så vender tilbage til byen, indser jeg, at mit fredelige værelse ud til baggården er lidt en joke. Der er lyde hele tiden, og de ER egentlig ikke hyggelige. Godt nok støjer det ikke så meget i gården, som det gør på Ringgaden, men det er de samme lyde. Bare lidt mere dæmpede. Og let’s face it - lastbiler og ambulancer er ikke synonyme med tryghed. Håndværkere og skraldemænd klokken 6 om morgenen er ikke naturens måde at fortælle, at den er vågnet. Men altså, det er bedre, end da jeg var nabo til en folkeskole og en brandstation.