tirsdag den 2. juni 2009

Jeg giver op.

Linda om hygge:

Når folk hører, at jeg er tegnsprogstolk, falder spørgsmålene altid i to etaper. Den indledende runde består af de to spørgsmål:

1) ”Er tegnsprog internationalt?” (Nej.) med underkommentaren ”Det var da ikke særlig smart.” (Suk) og
2) ”Har du døve i familien?” (Nej.)

Vel igennem første fase, begynder folk at se på deres eget fag, hvilket leder til de næste to spørgsmål:

3) ”Er det ikke svært med alle de fagudtryk vi bruger?” (Nej. ’Cause we’re just that good.)
4) “Tegnsprog er da sådan rimelig primitivt. Der findes ikke tegn for alt, gør der?”

Og netop i forbindelse med det 4. spørgsmål, takker jeg den gud, jeg ikke tror på for, at vi har ord som ’hygge’ og ’frikadeller’: ALLE ved fra folkeskolens engelskundervisning, at disse ikke kan oversættes direkte, og hårdt pressede indrømmer de fleste, at det trods alt ikke betyder, at det engelske sprog er primitivt og ordfattigt.

Jeg ved ikke, om det er fordi, vi er de tolke, som man må spørge? Engelsk- og tysktolke, tolker for mennesker, der ligner alle os andre, så de er ikke så interessante at udfritte. Urdu- og swahilitolke er ofte selv indfødte, der har boet i Danmark længe nok til at beherske sproget – og dem vil man ikke risikere at fornærme ved at spørge til det, der reelt er deres eget modersmål. Vi er sådan lidt... in between. Vi er ikke døve, men vi ved ret meget om sproget og døveverdenen. Derfor kan man åbenbart spørge os om alt; måske fordi det ikke er os, man fornærmer, hvis man laver et faux pas.

Ind imellem kan jeg slet ikke forklare folk, hvad mit arbejde består i. De er så overbeviste om, at mit job er at undervise døve, at de slet ikke hører, hvad jeg siger. ”Tolker psykologi, siger du? Jamen hvad klassetrin underviser du på?” ”Jeg er underviser ikke. Jeg tolker. Tolker. Ligesom engelsktolke. Bruxelles? You know?” ”Nå.. (lang, uforstående pause) Jamen har du så en fast døv, du underviser?”

Jeg gætter på, at alle fag har disse hadespørgsmål, der bunder i fordomme og manglende viden. Jeg stiller dem med 100 % garanti selv. Kan I ikke yde en omgang hjælp til selvhjælp og skrive, hvad I bliver spurgt om?

7 kommentarer:

  1. Hvad mener du med månedslukning - hvordan lukker man en måned? (vi tjekker at ingen har fucked op i tallene, og sørger for at der er alle de tal der skal være - og så lukker vi for bogføring i den måned).
    Er det ikke kedeligt med alle de tal (Nej - det kommer måske som et chock, men grunden til at jeg har valgt at beskæftige mig med tal er netop, at jeg ikke finder det kedeligt - og så er jeg jo pisse god til det!! )

    SvarSlet
  2. Folk er ret gode til at spørge om hvad det nu lige er jeg er uddannet som, og da jeg blev færdig for 14 dage siden som cand.IT ITKO (IT, Kommunikation og Organisation) begiver jeg mig hver gang ud i at remse det hele op, og når det så er overstået kommer følgende:

    "Og hvad kan du så søge job som?"

    Så kan jeg så fortsætte med remsen om karrieremuligheder og inden man har set sig om er der gået ½ time. Næste gang man ser de pågældende personer kan man så desværre starte forfra.

    SvarSlet
  3. "Journalist - det lyder spææææændende, men er det ikke fryyygteligt svært at komme ind på skolen?" (nej)

    "Laver du så sladder eller er du alvorlig journalist?"
    (nej)

    "kan du så godt får arbejde her i krisen?"
    (nej)


    Efterfulgt af en hel aftens:

    "...nu skal jeg passe på hvad jeg siger, når der sidder en journalist her, høhr høhrr høhrrr"

    "...ja, nu kommer jeg ikke på forsiden af ekstrabladet vel?"

    "det må DU da vide, du er journalist".

    Når folk så er blevet rigtigt fulde, skal man stå til regnskab for, at folk engang har hørt om en, som blev hængt ud i pressen, og det kunne vi fanme altså ikke være bekendt.


    Jeg kan iøvrigt sige "kaffe/brun" og "havskildpadde" på tegnsprog, fordi min søster tog et år på tegnsprogstolkuddannelsen.

    SvarSlet
  4. "Nå, du arbejder i føtex - sidder du så ved kassen"? Øh nej - jeg er afd. chef i textil.

    "Det er godt nok også nogle trælse arb.tider, hva?" Ja - men ikke altid. Arbejder længe hver 3. fredag og lørdag, hvilket man vænner sig til, og kan ofte gå tidligt (fedt om sommeren at skride på stranden kl.12).

    "Ja, men hvad med søndage?" De er pissetrælse, men dem vænner man sig også til. Og jeg får god betaling + en fridag for dem.

    "Men det er da en lav løn?" Ja - for almindelige menige medarb., men en chef-løn er liiiiidt noget andet.

    SvarSlet
  5. Men hvor underviser du så henne?

    SvarSlet
  6. Alt det som Stine sagde - men jeg kan så fortælle, at hvis man ikke går den kloge vej med et klart 'nej' til det med optagelsesprøven, men væver lidt rundt i det med 'njarhj, njoeh, altså, for nogle er den svær...' så kan man være sikker på, at folk spørger til, hvad prøven egentlig indeholder. Og da den er indddelt i fem delprøver, eller sårn, så fortæller man selvfølgelig om dem, men så får folk det her dybt flabede, trætte blik, og man kan se, at deres tanker vandrer. Jamen, SÅ LAD DA VÆRE AT SPØRGE, HVIS DU IKKE VIL HAVE EN FORKLARING!

    Tænker på, om de arkitektstuderende mon er igennem samme forhør om deres optagelsesprøve?

    Svarer for fremtiden, som Stine, bare nej. For det er i øvrigt sandt.

    SvarSlet
  7. Uhhh de spørgsmål kender jeg også riiiigtig godt - som pårørende til en døv (min bonusdatter). Og så synes folk automatisk at døve er helte ... men det er de jo ikke nødvendigvis, bare mennesker.

    Personligt har jeg opgivet at forklare hvad en projektkonsulent laver ... i et firma som udvikler IT til finanssektoren. Jeg siger bare til folk at jeg laver netbank.

    SvarSlet