Min søster og jeg er henholdsvis dame- og herremester i overspringshandlinger. Derfor bruger vi en del tid på at diskutere dem, og det er sikkert en overspringshandling i sig selv. Jeg skelner mellem to typer opgaver, som jeg laver overspringshandlinger på: Dem, jeg ikke gider og dem, jeg gerne vil. Førstnævnte udskyder jeg simpelthen med fuldt overlæg. De andre er opgaver, som indeholder udfordringer.
Udfordringerne kan være opgaver på mit arbejde eller at skrive fiktion. Med andre ord er det opgaver, jeg lærer noget af, fordi jeg ikke er helt sikker på, hvordan jeg skal gribe dem an. Til dem har jeg udviklet en lang række overspringshandlinger, fra at lave armbøjninger over at lægge vasketøj sammen til at løfte op i min bluse for at trykke på min trøffeldelle med højre pegefinger. Den gode nyhed er, at jeg kan bruge de opgaver, jeg normalvis ikke gider som overspringshandlinger til udfordringerne.Dyr laver også overspringshandlinger. Hvis du har prøvet at træne lydighed med en hund, har du måske oplevet, at den pludselig opfører sig underligt og i øvrigt irriterende, når hele dit hold står og kigger på, at du udfører øvelser med den. Den kan finde på at bide lopper eller at gå i gang med at lege med snoren. Lydighedsøvelsen er for uoverkommelig en udfordring, og derfor griber den til handlinger, som falder den let. Jeg har dog aldrig set noget dyr nedlade sig til delletrykning.
Jeg ville ønske, at jeg kunne undgå overspringshandlinger, så jeg kunne kaste mig direkte ud i udfordringerne, men jeg har efterhånden indset, at det bare er sådan, jeg fungerer. Det er som om, min hjerne ubevidst udregner en plan, mens jeg laver underlige ting, der generer mine kollegaer, hvorefter jeg på et tidspunkt eksekverer den i et forholdsvist hurtigt, koncentreret tempo. Når alt kommer til alt, har overspringshandlingerne nok deres berettigelse alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar