Jeg er et af de eneste mennesker, jeg kender, der ikke overspringshandler. Virkelig. Ama’r halshug. Hvis jeg har en opvask stående, tager jeg den. Hvis jeg har en time at forberede, forbereder jeg den.
I forhold til hvordan man arbejder, tror jeg, at man kan dele homo sapiens op i to grupper: Liste-mennesker og oversprings-mennesker.
Jeg tilhører som sagt den første gruppe. Jeg skriver lister over alt, hvad jeg skal have afviklet, og føler en nærmest sygelig tilfredsstillelse, når jeg kan strege et punkt over. Jeg er ude af stand til at slappe af, hvis jeg ved, at der ligger en bunke arbejde med mit navn på, så for mig ville det være langt mere stressende end afslappende at overspringshandle.
Jeg har et par gange haft kærester, som var inkarnerede overspringere, og det er altså en udfordring at få et forhold til at fungere, når den ene afvikler her og nu, og den anden, i bedste Glistrup-stil, skubber det hele foran sig. Når jeg kigger ud over min uge, ser jeg på, hvad jeg har af arbejde, aftaler, møder osv., og så er det ellers et spørgsmål om simple matematik at regne ud, at hvis jeg gerne vil lave noget med min kæreste i aften, så er jeg nødt til at have de her ting fra hånden nu. Når man fungerer sådan inde i hovedet, er det nærmest ubegribeligt, at det kan komme bag på et voksent mennesker, at han ikke bare får mere tid, fordi han fylder De Falske Aktiviteter i den han har, og derfor har brug for sætninger som: ”Skat, kan vi vente med at tage i biografen til i morgen? Jeg kom til at spille Playstation hele formiddagen, så jeg er nødt til at arbejde i aften.”
”Kom til” ???
Jeg forstår det ikke.
Hej. Jeg hedder Linda. Det er mig, der er inde i Monica.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar