Anne om tillid
Min dreng er træt af slåskampene i børnehaven.
Han er ikke mere forfulgt end andre. Han er ikke et offer. Men det er en kendsgerning, at små børn tæsker løs på hinanden, og det er vist de færreste, der bryder sig om at blive slået på dagligt.
I børnehaven må man ikke slå. Og hvis man bliver slået på, skal man sige det til en voksen. Alt det er min lille dreng blevet udførligt instrueret i hjemmefra.
Men det ændrer ikke på, at han bliver slået, sparket eller kradset hver eneste dag, og nu må det altså være nok!
Nåårh, men drenge er jo drenge, og blaaahblabla.
Ja, men så prøv du lige at gå på arbejde og få tæsk, fordi du kommer til at vælte din kollegas kaffekop. Hvor hurtigt kan du så stave til retssag, sygemelding og erstatning?
I min drengs børnehave får voldsbarnet besked på, at det må man ikke. Og så er det det. Dagen efter får min lille dreng en kæp i hovedet igen. Tilsyneladende uden konsekvenser for voldsbarnet.
En dag fik jeg nok. Jeg er så træt af at være politisk korrekt og fortælle min dreng, at man skal sige det til en voksen, og at man ikke slår igen. Han skal vide, at han har en mor, der ikke vil finde sig i, at han bliver slået på. Han skal vide, at han har en mor, der kæmper hans sag.
Så jeg iførte mig min politisk ukorrekte kåbe og sagde til ham, at hvis de der (verpülte) drenge rørte ham igen, skulle han sige, at hans mor kom efter dem.
Og det gjorde han så. Hvilket betød, at jeg skulle stå skoleret for pædagogerne. De pædagoger, der hver dag kommer med så vage udmeldinger, at voldsbørnene er ligeglade og bare tæsker videre.
Selvfølgeligt vil jeg aldrig slå på et barn, men de skal vide, at de ikke skal slå på mit barn. Eller på andre børn for den sags skyld. Og hvis der ikke er andre, der kan sige det til dem, så de forstår det, påtager jeg mig gerne opgaven.
Pædagogen sagde, at jeg skulle lade børnehaven klare den slags ting. …Ja, for det øjeblik, jeg afleverer min dreng i børnehaven, er han ikke længere mit ansvar, eller hva’?
Jeg har ikke tillid til, at de kan klare opgaven. Jeg tror på, at de gør, hvad de synes er det rigtige, men det virker jo ikke!
I øvrigt:
6 år siden
Honey - det kræver sin dame at stille sig op mod pædagogerne og kræve sin ret. Tro mig - for jeg står der tit helt alene. Jeg finder mig nemlig heller ikke i sådan noget. Men det er grimme grimme at kritesere deres arbejde (og også tit mangel på samme). Den gik sku ikke der hvor jeg arbejder!
SvarSletDu har så evig ret og man må altså godt klage over en vare, når den ikke lever op til det man forventer, og i øvrigt har betalt for.
Godt at dit stemmebånd også er sat i denne verden for, at blive hørt. Og rørt.
Jeg sytnes sgu ogsaa den der opdragelses bloedsoedenhed er gaaet alt for vidt.
SvarSletIkke at der skal slaaes - men der skal sgu saettes paa plads, saa man laerer der.
Det der med alt skal foregaa via dialog med boernene, forstaar de altsaa ikke.
De er meget mere sort/hvid forstaaende i den alder.