lørdag den 23. maj 2009

En undersøgelse

Maj om tillid

Sidste søndag kom det frem, at 42%* - 42%!!! - af DF's vælgere** syntes det er helt ok, at en lussing el. smæk da er i orden i forbindelse med børneopdragelse.

Hvordan kan det nogensinde blive OK at straffe børn med en lussing el. smæk? Som formanden for Børns Vilkår så ganske rigtigt sagde, så er det jo det største brud på tillid mellem barn og voksen (forældre), og lur mig om ikke det er de fleste, der deler denne opfattelse. Men åbenbart ikke næsten halvdelen af DF's vælgere (hva' siger det om dem?).

Nu er jeg ikke selv forældre, men det er da rimelig basal viden, at børn søger grænser. Men der er altså meget langt fra et meget bestemt nej! og så at ty til en lussing. Så er jeg sådan set også temmelig ligeglad med, hvor træt man er, eller hvor meget ballade barnet har lavet.

Tænk, at der er nogen der syntes det er OK? Hvad mon de 42% ville sige til, hvis der kom en der var helt vildt meget større end de selv er og slog dem. En som de på ingen måde kunne svare igen på (ikke at jeg er tilhænger af det heller).

Jeg ved godt, at det jo ikke er hver dag de 42% måske lader hånden ramme en kind, men bare det, at man syntes det er OK, som led i opdragelsen.... Ej vel!


*13% af den øvrige vælgerskare mener det er ok! - det er stadig 14% for meget)..
**Vælgere... ikke nødvendigvis de folkevalgte politikere, altså lige bortset fra ham Krarup-keglen

8 kommentarer:

  1. Jeg tror jeg i min barndom har fået 3-4 røvfulde - og jeg er den dag idag SLET ikke i tvivl om at jeg har fortjent hver eneste af dem! Har det fået mig til at tvivle på at mine forældre elskede mig? Eller tvivle på at de ALTID ville ha min ryg og passe på mig?
    ... Ej vel!

    SvarSlet
  2. Der er meget stor forskel på en røvfuld (som ingen tager skade af), og så at gennembanke sit barn.

    SvarSlet
  3. For mig er der stor forskel på, om man slår i affekt, fordi man bliver forskrækket, eller om det er en planlagt straf.
    Jeg har svært ved at tro, at nogen nogensinde vil blive straffet for en enkelt røvfuld givet i affekt. Til gengæld er jeg ret sikker på, at der vil være voksne, der ikke kan styre det, hvis det bliver lovligt at slå på sine børn.

    Jeg har meget, meget svært ved at forstå, hvordan nogen kan mene, der er ok at slå på et barn.
    Så burde det vel også være ok at slå sin kæreste, hvis han/hun ikke makker ret. Eller er der andre regler, når det gælder børn (som er halvt så store som os)?

    De fleste, jeg kender, som forsvarer den løsning, er folk, der forsvarer deres egen barndom.

    SvarSlet
  4. Det er forholdsvis nyt, at retten til at slå sine børn blev fjernet. Før dette vendepunkt væltede det da ikke ligefrem med gennemtæskede børn i gaderne. Jeg tror ikke, forbuddet virker overfor voksne, der ikke kan styre det.

    Nej, det er ikke ok at slå sin kæreste, for man har ikke myndighed over sin kæreste. Hele ideen med forældre/barn forholdet er, at der er et myndighedsforhold involveret. Personligt ville jeg ikke selv anvende at give en lussing, men jeg er også hovedsageligt opdraget af kvinder. Jeg tror faktisk, det er her forskellen ligger. Det er ligesom i børnehaven, når folk flipper ud over at drengene slås, selvom det åbenbart er en naturlig metode til at lære at løse konflikter (har jeg læst).

    Om det så er en god ide at uddele en lussing ind imellem, vil jeg ikke afgøre generelt. Jeg synes nemlig, det er op til den enkelte at afgøre det. Jeg kan kun se ud fra mit eget synspunkt, og jeg kan huske, at når jeg fik en lussing, så vidste jeg, at jeg var nået til grænsen. Det skete ikke særlig mange gange, og jeg har før skrevet om, hvordan andre af mine klassekammerater blev straffet.

    Om jeg så forsvarer min egen barndom? Tjah, måske. Men er det så galt? Vel kun hvis de par lussinger skadede mig i sådan en grad, at jeg ikke kunne skelne godt fra ondt. Det mener jeg nu ikke, de har.

    SvarSlet
  5. Jeg kan slet ikke forstå, når folk siger "der er ingen, der tager skade af en røvfuld eller en lussing (eller hvordan folk nu vælger at slå deres børn)"!!!

    Nogle børn er stærke nok til at tackle det, men jeg har set mennesker smuldre, fordi de fik en røvfuld.

    Jeg kender flere, der stadig ikke kan tage en eneste konflikt med autoritetspersoner, for de kan ikke slippe angsten for, at den person kan finde på at skade dem. Og det er IKKE folk, der er blevet gennembanket, det ER folk, der har fået et par af de såkaldte uskyldige røvfulde eller lussinger.

    Så jeg bliver stiktosserasende, når folk kan sige, at det er der ingen, der tager skade af.

    Nogle børn kan også lære at tackle at miste en forælder eller leve med at have være indvolveret i et alvorligt trafikuheld, men der er da for fanden ingen, der vil mene, at det skal generaliseres til "at det tager ingen skade af", bare fordi de selv kom godt over tabet af deres mor eller godt turde køre i bil senere i livet.

    Lad så for helvede være med at bruge fysisk afstraffelse mod små mennesker, der ikke har andre end jer at gå til. Nogle mennesker render rundt med blå mærker efter det hele livet!

    SvarSlet
  6. Man slår ikke sine børn. Færdig, slut, punktum. Og ingen børn har nogensinde fortjent at blive slået. Det er fuldstændig misforstået.

    MAN SLÅR IKKE SINE BØRN - MAN SLÅR IKKE SINE BØRN - MAN SLÅR IKKE SINE BØRN. Det er en meget ringe form for kommunikation og bestemt ikke sund grobund for, at børn skal lære af deres forældre. MAN SLÅR IKKE BØRN. Basta.

    Hvordan vil en forældre i øvrigt retfærdiggøre "du må ikke slå dine venner", men "mor og far må godt slå på dig". Det giver mig i den grad kvalme at folk end kan tænke tanken.

    SvarSlet
  7. Så fik vi lige rusket lidt op i folk ;o) Jeg er fuldstændig enig i, at man ikke slår sine børn - basta! Det burde vel ikke være nødvendigt at lave en lov om sådan noget? Men dertil skal også siges at jeg godt forstår dem der gør det i affekt.

    SvarSlet
  8. Har været en del offline i weekenden, hvorfor jeg først får svaret tilbage nu... men ja for den, der er blevet rusket lidt op i folk.

    Men jeg syntes faktisk det er sagt ret flot, og tror der er stor enighed i, at man ikke slår sine børn - no matter what!

    Om man tager skade af en enkelt røvfuld eller ej, eller om ens forældre elsker en mindre fordi de giver en lussing el. røvfuld. Det er jo svært at sige, hvis/når man ikke kender folk. Men jeg tror faktisk Stine har så ganske ret i, at selv en enkelt røvfuld kan gøre en ufattelig konfliksky, og det kan senere hen i livet gå hen og blive et kæmpe stort problem. Og det er kun 1 af de evt. "sidegevinster" man kan få med sig ved en "uskyldig" røvfuld.

    Og tiden er en helt anden idag, end da - ihvertfald jeg - voksede op. Vores forældre havde en helt anden baggrund (ikke at det legitimerer en lussing el. røvfuld, OVERHOVEDET!!!). Men med den viden man har idag, om hvilke psykiske skader det kan give, så er det endnu mindre i orden at ty til vold, for det er det, uanset hvordan man vender og drejer det.

    SvarSlet