lørdag den 25. april 2009

Total Holdbar teori!

Maj om vand

Normaltvis består den menneskelige krop af ca. 60% vand, men 1 gang om måneden vil jeg vove den påstand, at min består af 90%. Jeg vil næsten gå så langt til at sige, at hvis man prikkede en masse små huller i mig, ville der stå små fine vandstråler ud fra kroppen - human shower om man vil.

Og ikke nok med, at kroppen fyldes op med vand. De fleste kvinder - og er sikker på der er mange mænd der stemmer i her - rammes af PMS. Nogle gange også kendt som "Potential Murder Suspect", andre gange nok mere "Plainly; Men Suck"!

Men jeg har en teori om, hvorfor vi rammes af det. Alt det vi kvinder udsættes for, det lige fra mavepine, graviditet (og jeg ved, det ikke altid er en dans på roser), fødslen, MÆND! ...det skal vi da ikke gå rundt og døje med helt alene, og derfor var Gud så venlig at udstyre os med PMS'en. Mænd skal mærke vores smerte, og derfor holder den teori jo MAX.




.. men det er til gengæld meget rart at vide, hvorfor alle mennesker pluselig kan pisse en så forfærdeligt meget af ved deres blotte tilstedeværelse, og hvorfor man kan tude af absolut ingenting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar