Det sejeste ved vand er, at man kan sejle på det, hvis der er nok af det. Jo, det er også fint at drikke vand, men det kommer man jo ingen steder af. Ikke at jeg er sådan den maritime type, der ligesom henkastet spankulerer ned forbi lystbådehavnen, mens jeg ryger pibe, og jeg har heller ikke selv en båd. Men den slags skal man ikke lade sig bremse af.
For en af de bedste følelser i verden er altså at sidde på skib om sommeren, mens bølgerne fører båden og solen bager ansigtet. Motorcykler, sportsvogne og alt det andet easyrider-friheds-crap burde skamme sig, for vand er bare så meget sejere.
Til min store lykke, har det vist sig, at kærlighed til vand og alt færdsel derpå nemt kan kombineres med mit fag, journalistik.
Min første artikel på journalisthøjskolen blev en beretning fra sejlads i lånekajak, hvor jeg var iført fremmed mands våddragt og undertøj. Siden har jeg været med Flyvertaktisk Kommando ude at sejle (mens vi kiggede på piloter, anbefalelsesværdigt), lært at sejle vildt hurtigt i livredningsspeedbåd og plasket rundt i træbåd i Thailand. Tomlen op til maritim journalistik og tak til vand – det kunne ikke have ladet sig gøre uden dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar