Jeg ved ikke rigtigt, om jeg tilfører denne blog noget nyt ved at skrive om mit forhold til sale – eller udsalg, som min oldnordiske hjerne ynder at kalde det. For indrømmet, jeg er ganske meget en kliché på det punkt. For mig er de gule skilte med sort tekst som en rød klud er for en tyr. Jeg tager ikke bestik af situationen, bankkontoen eller mine medmennesker. Der er en vej, og det er FREM. Der er jo et mål med galskaben, men det er der alligevel ikke nogen der tænker på, når de vælter rundt i bunker med karrygul polyesterstrik fra 89.
Der er noget lidt eventyrligt over at få amok i bunker med ukendte varer. Tænk nu hvis, det er denne gang, udsalgsguderne smiler til mig. For det gør de altså ind i mellem, hvis man respekterer udsalg som den sport, det er.
For åh ja, det er en sport. Og en sport med regler, ligesom al anden sport. Første regel er, at det kun er lorteting, der er sat ned. Anden regel er, at der altid er undtagelser for reglerne, og det er dem, du skal finde! Nemlig, der ER et opnåeligt mål. I dag er jeg for eksempel iført en kjole, som jeg har anskaffet mig for en flad 50’er (1/3 pris!!! OH LYKKE), og den har allerede fået to rosende kommentarer. Men indrømmet, jeg har et hemmeligt våben i denne sport. Jeg er uddannet dameskrædder. Så jeg kan gå efter det tøj med små skavanker, som alle andre danser uden om, og reparere det på under en halv time. HA! Der er heldigvis ingen der tjekker for snyd eller doping i denne sport.
Fordelen ved mit hemmelige våben er også, at hvis der er langt mellem udsalg, kan man være heldig at finde tøj med små skavanker. Så er det bare at hive det op til kassen og sige ”Jeg har lige prøvet den her kjole på, men du kan nok se, at den er gået i stykker. Jeg er ikke sikker, men jeg tror godt, jeg kan reparere den. Hvis du vil sælge den til halv pris, vil jeg i hvert fald gerne forsøge.” Det er endnu ikke slået fejl. Sejren er MIN! (I hvert fald, hvis vi ikke tæller de tre kjoler, jeg har hængende, der stadig har prisskilte på. ”Gode til familiefester” tænkte jeg, mens jeg ignorerede, at jeg er til familiefest i gennemsnit hvert femte år.)
He he - jeg kender fornemmelsen og til trods for jeg ikke er uddannet dameskraedder, saa er jeg rimelig ferm med en symaskine og en naal og traad. 50krs kjoler er min yndlings. :)
SvarSletJeg fandt lige din blog gennem Mesmerized og kunne ikke dy mig for at laegge en lille hilsen.
Hvor hyggeligt Tina, læg alle de kommentarer, du vil, vi elsker dem her! Også selvom jeg tilsyneladende har fået konkurrence i yndlingssporten :D
SvarSlet