Rasende floder krydser og løber naturstridigt imod hinanden for at nå hver deres tyngdepunkt på Strøget. I de enkelte floder kastes handlende ufrivilligt rundt i utallige understrømme af fragmenterede familier, der med softice i ansigterne forgæves forsøger at holde fast i hinanden. På bredderne, der farer forbi, står fortvivlede mødre ved tøjstativer og presser alt for små trøjer ned over skrigende sønners hoveder.

Hver eneste forretnings indre fremstår som en slagmark forladt og efterladt til lokale grupperingers plyndren og raseren. I en gennemtrængende lugt af sved og parfume, ligger afbrændte kreditkort og voldtagne tilbudsøer spredt ud over butiksgulvet, hvor stumper af iturevne prisskilte med blodrøde overstregninger fortæller gruopvækkende historier til akkompagnement af muzak.
Jeg kaster mig fra krigsskuepladsen ud i den larmende flod, og svømmer mod ubegribelige mængder af bevidstløst hoppende drivtømmer for at nå tilbage til min båd, der står tøjret langt, langt borte ved flodernes udspring, hvor vandet er roligt, omgivelserne er stille og træerne strækker sig op mod en uopdækket, solstrålende himmel.
Smukt. Bare smukt. :)
SvarSletDette indlæg er jo en bog værdig.
SvarSletFlot skrevet!
enig i de øvrige kommentarer - og flotte dramatiske billeder !
SvarSlet