mandag den 9. marts 2009

We do need another hero

Linda om helte.

For mig er en helt et menneske, der har sat sit eget liv på spil for at redde andres. Jeg ved ikke, om det er fordi Tom Cruise med sin rolle i Top Gun skabte en arketype, som alle mænd gerne vil være og alle kvinder gerne vil i … *ahem*.. armene på, men heltemæssigt set synes jeg, at piloter har det lidt nemt. Heltekåringer fyger gennem luften som beskyldninger på Christiansborg. Efterhånden kan en pilot stige lige ud af flyet til lyden af de obligatoriske klapsalver og direkte ud foran en telelinsemur, hvor alvorlige mænd i habitter overrækker ham flag og medaljer i metervis for heltemodig indsats under dagens flyvetur, fordi han ikke styrtede ned eller fløj ind i et bjerg.

Jeg skal være den første til at udtrykke min beundring for en mand, der kan lande et fly i en å. Men altså. Ret beset er han vel bare en mand, der er dygtig til sit fag? Han har reddet menneskeliv ved at holde hovedet koldt, det er vi enige om, men det gør eksempelvis læger jo også hver eneste dag – helt uden at modtage hverken hyldest, medaljer eller spalteplads. At hans eget liv også stod på spil, har vel ikke gjort incitamentet til at få flyet ned i et stykke mindre? Vi er ikke ude i, at han kunne have ladet som ingenting og bare være gået forbi, men dumdristigt valgte at handle uden skelen til egen sikkerhed, og det er vel næppe heller ham, der har sørget for at tilvejebringe floden?

Det er jeg selvfølgelig ikke den eneste, der kan se, så hvorfor lader vi som om? Hvorfor er der gået inflation i heltebegrebet? Mit bud er, at vi har brug for dem. Så meget, at vi er villige til at se igennem fingrene med teknikaliteterne. I en verden, hvor folk dagligt og grundløst bliver skudt ned på åben gade, og hvor man kan risikere at få et kapret passagerfly i hovedet, når man sidder på 25. etage og passer sit arbejde, har vi hårdt brug for at tro, at der stadig er noget godt i mennesket.

Når jeg læser, at en dreng på 14 år har skudt og dræbt et andet menneske, er jeg i tvivl om, om han forstår omfanget af, hvad han har gjort. Forstår han, at det aldrig kan gøres om? At de døde ikke kommer tilbage? At han for evigt har ændret både eget og andre menneskers liv? Jeg tror det ikke. Jeg håber det ikke. I givet fald er jeg ude af stand til at fatte den skødesløse ligegyldighed og lemfældige omgang med liv, der ligger bag.

Som modvægt til denne afstumpethed har vi brug for at tro, at nogen vil hjælpe os og dem vi elsker, hvis det værste sker. At De Onde er undtagelsen og at De Gode stadig er flest. Vi har brug for at tro, at nogen derude stadig tillægger menneskelivet så meget værdi, at de er villige til at risikere noget dyrbart for at bevare det. Jeg tror, at vi har brug for helte.


1 kommentar:

  1. Vil bare lige sige tak fra mine kolleger. Jeg har sunget 'We dont need another hero' siden tirsdag.

    SvarSlet