lørdag den 21. marts 2009

Eksportér alle madguruer til UK!!!

Jeg lever ikke specielt usundt, men heller ikke specielt sundt. Jeg tænker egentlig ikke så meget over det i dagligdagen. Og der ryger da en del indenbords, der nok ville forskrække de fleste mad-fornægtere. Men jeg spiser det, jeg nu engang godt kan lide. Og jeg GIDER ikke høre om E-numre. Og alt det gøgl. For det ændrer sig jo hele tiden, det “de kloge” siger om kosten.

Selvfølgelig passer jeg på vægten, det kommer sig af, at jeg engang vejede 8 kg mere, end jeg gør i dag, men jeg er bestemt ikke hysterisk.

Eller det troede jeg ikke, jeg var, men efter at have oplevet den engelske madkultur. Må jeg nok sige, at jeg føler mig lidt hysterisk. I hvert fald gjorde jeg store øjne da kæresten fortalte, at det er ganske normalt at gå på pubben i frokostpausen og få Fish’n’chips. Og når de spiser brød, er det oftest hvidt toastbrød.

Egentlig syntes jeg, at Danmark bør eksporterer Lene Hansson og Anne Larsen, eller hvad de nu alle sammen hedder, til England og lære dem om bedre madvaner. Der er virkelig noget at arbejde med derovre…..

Nu vil jeg drage afsted til familien i det nordjyske og nyde fødselsdagen (som dog først er i morgen) med boller med tandsmør, lagkage og varm chokolade med ekstra flødeskum!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar