lørdag den 21. marts 2009

Det klør!

Maj om kost

Da jeg var lille var jeg overbevist om, at jeg var allergisk overfor at skrælle kartofler. Mine fødder begyndte i hvert fald at klø helt vildt meget hver gang jeg fik en kartoffelskræller og kartoffel i hånden. Mine forældre må ha’ givet mig noget medicin for det, for jeg lider i hvert fald ikke af det mere.

Men til gengæld har jeg udviklet en allergi overfor koste, vil måske endda kalde det et traume. I mit barndomshjem var der helt vildt mange trapper og et træls langt kældergulv, og der skulle fejes – hver dag! OK...nogle dage glemte vi det vist nok, men det hørte godt nok til sjældenhederne. Et var, at vores forældre havde falkeblikke, noget andet var den søde sorte labradors fælden. Den afslørede desværre meget hurtigt, hvis man ikke havde fået svunget kosten på trappen eller gulvet.

Som årene gik, fik jeg hurtigt udviklet en teknik, så jeg i løbet af nul-komma-fem havde fejet trapper fra kælder til kvist. Men kældergulvet. Det var eddermamer nitten. Det man havde fejet sammen fløj jo rundt, og hvis katten (det havde vi oss) var i legehumør, så ville den slås med kosten.

Så nu gider jeg ikke feje mere. Der er næsten ikke det, min støvsuger ikke kan klare, men når jeg så kommer ud for, lad os kalde det episoder, den ikke kan kan, må kosten jo frem, og så er det ”allergien” bryder ud.

3 kommentarer:

  1. Tror jeg bliver nødt til at bede både mine forældre og lillebror om at læse dette indlæg! For jeg havde det på præcist samme måde når jeg skulle skrælle kartofler - og ingen af dem troede på mig! Og de nævner det stadig ;o)

    SvarSlet
  2. hahaha.. præcis det samme sker for mig, når snakken falder på denne mystiske allergi, og så griner de bare. Nu kan jeg sige, jeg har hørt om andre der har prøvet det også.

    SvarSlet
  3. Jeg havde det altså også, og får det stadig ind imellem. Det må være alt det stivelse der klør godt og grundig på hænderne. Eller også har vi det i generne.

    SvarSlet