fredag den 6. februar 2009

Stine om hævn

For omkring et år siden slog min daværende kæreste op med mig. Det var rigtig grimt - løgne, svigt, drama og fra hans side en ny dame. Tanken om hævn smuttede forbi mit sind ind i mellem, men jeg er både for kujonagtig og for samvittighedsfuld.

Denne gut er arrangør af en årligt tilbagevendende musikbegivenhed, som jeg egentlig gerne ville med til. Men tanke om nyslået eks svøbt ind i ny blondine holdt mig i den grad tilbage. Og her træder diverse veninder og en enkelt kammerat til med det måske mest mystiske råd, man kan tænke sig:

”Find en rigtig lækker fyr og tag til festival med ham! Det er den bedste hævn.”

Arrrrh… vel? Vi snakker om en gut, der var den, der tog beslutningen om at dumpe mig. Ifølge ham selv havde han brugt de sidste syv måneder af vores forhold på at komme sig over mig – OG han er nyforelsket.

Hvordan kan det nogensinde være hævn, at se sin nyligt dumpede eks sammen med ny gut? Det ville vel mere være lettelse ”Phew, nu bliver Stine ikke stalker/hævner/bitterfisse/voldelig.” Evt. dårlig samvittighed be gone, kom med champagnen og flere letlevende kvindfolk. (Undskyld nye kærestedame, hvis du ved et tilfælde læser det her, du er sikkert en sød lille blondine, der bare virkelig ikke ved bedre.)

Jeg blev hjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar