Over mit TV har jeg billeder fra min rejse til Laos og Cambodia. Jeg elsker de billeder. De bringer skoenne ferieminder frem. Og saa har jeg selv "skudt" dem. Og helt aerligt. Jeg er faktisk en ok fotograf. Vellykkede blev de i hvert fald.
Men de bedste billeder er nu alligevel, dem der bliver ved med at dukke op paa nethinden. Minderne.
"It's a Kodak moment!!" Saadan havde jeg det, dengang jeg skulle gaa en lille tur rundt om en soe i naerheden af Holbaek sammen med en.... lad os bare kalde ham... ven....
Himlen var blaa og solen skinnede smukt i den sne og isdaekkede soe. Dvs. der var altsaa meget glat.
Paa vejen ned skulle vi forcere en lille sti, der foerte ned til soeen. Og min ven havde valgt nogle yderst glatsaalede sko.
Og vennen skulle saa selvfoelgelig vise sig. Og afsted stroeg han i fin skoejteteknik. Pludselig gik det liiiiidt for staerkt. Og armene begyndte at baske vildt. Og saa roeg han paa roeven. Og gled endnu et stykke ned af bakken.
Jeg grinede saa meget og var til absolut ingen hjaelp. Og det billede vil for altid vaere printet paa min nethinde.
I øvrigt:
6 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar