Linda om fordomme

Jeg læste engang et udsagn på en væg:

”Bare fordi du er paranoid, skal du ikke tro, at de ikke er efter dig.”

Fordomme trækkes med et ret dårligt ry. Det hører til sjældenhederne, at man hører et menneske prale af dem, og der hersker enighed om, at fordomme er et udtryk for et snæversyn, som primært findes i social klasse 5, hvor alt nyt er farligt, og oplysning er noget man ringer til.

Men fordi noget er en fordom, betyder det vel ikke, at det ikke kan være sandt? Forskellen på fordom og regulær viden er egentlig bare en konstatering af, om det man tror, holder stik.

Som menneske er det fuldstændig umuligt at forholde dig objektivt til verden omkring dig. Du vil altid være farvet af dit bagland og din historie. Vi kan derfor ikke udrydde fordomme, men når der i samfundet hersker en stemning af, at fordomme kun er noget man har, hvis man er dårligt uddannet og fremtidsangst, bliver de noget, vi har bag lukkede døre: De personer, de vedrører, vil sjældent blive direkte konfronteret med dem – og dermed aldrig få mulighed for at forsvare eller forklare deres synspunkter og opklare eventuelle misforståelser.

Det er meget in og hipt at bekende sine synder i det offentlige rum. Kendte til højre og venstre står frem og fortæller, hvordan de i dag er bedre og klogere mennesker, fordi de fik punkteret alle deres fordomme, da de fik en flink neger til nabo og begyndte at handle i Basaren. Jeg mener ikke, at man skal lægge én person til last, hvad en anden gør. Jeg mener, at man er nødt til at prøve at forholde sig enkeltvist til hvert eneste menneske, man møder på sin vej, men ligeså lidt, som vi kan skære alle 2. generationsindvandrere over en kam, når vi hører om nogen, der har lavet noget kriminelt – ligeså lidt kan vi vel gøre det, når vi møder en, vi fatter sympati for?

Uanset om vores fordomme er positive eller negative, består kunsten, for mig at se, i at holde den enkelte uden for gruppen. Fordomme om, at rockere er overvægtige reptilhjerner på steroider, at blondiner bliver forskrækkede over den høje lyd, det giver i hovedet, når de blinker, at tykke mennesker altid er glade, eller at folk med fordomme læser Ekstra Bladet og stemmer DF: For hvert eneste menneske, vi møder, der bekræfter vores fordomme, findes der én et sted derude, der vil kunne modbevise den - og omvendt. Hvilket vel egentligt betyder, at 50 % af vores fordomme holder stik.

Så bare rolig. De er kun efter dig halvdelen af tiden.