mandag den 29. juni 2009

Kend din kultur

Lene om racisme
Jeg er ikke racist. Jeg er bare ikke særligt tolerant: Jeg er ikke tilhænger af ensidig integration og jeg er ikke tolerant overfor de mennesker, der i Islams navn eller Guds navn mener, at dansk kultur og demokratiet kan kastes bort med et skuldertræk.
Og så synes jeg, det er typisk, at man siger 'jeg er ikke racist, MEN....'
Vi er blevet så bange for at blive kaldt racister, at vi hellere vil give køb på vores egen kultur end risikere at se racismekortet blive trukket. 

Jeg er ikke racist, fordi jeg også er intolerant overfor de danskere, der ikke ved nok om hverken deres egen kultur eller om Islam til at træffe informerede beslutninger, og derfor synes, at det da er meget rimeligt at acceptere, at ytringsfriheden aflyses. Det skulle jo være så fint at udvise tolerance og vende den anden kind til. I min bog er dialog bare lidt noget andet end at lægge sig ned på ryggen i overgivelse og blotte struben. 
Og så er jeg tilhænger af at man sgu skal opføre sig ordentligt. Vigtigst af alt er viden og oplysning - det må være vejen frem.   
Inden jeg begynder at holde min aftenlange standardtale og risikerer at lyde for meget som unge Messerschmidt, vil jeg kaste et spørgsmål i grams, som jeg utroligt gerne vil have hjælp til at finde svaret på.
Når vi taler om dansk kultur og danske omgangsregler, som nogen - mig selv indregnet - mener at vi skal kunne præsentere for indvandrere, så de ved, hvad de skal integreres i, hvad er det så vi mener? 
Hvad er dansk kultur for jer?

3 kommentarer:

  1. Godt indlæg Lene, og rart endelig at se et menneske, der ikke er bange for politisk ukorrekthed. Jeg hylder en slags kulturel Darwinisme, hvor vi lader falde hvad ej kan stå, og ikke krampagtigt holder fast i oldnordiske traditioner, blot fordi de er traditioner. Det der, i mine øjne, er vigtigt i denne sammenhæng er, at vi ikke bortkaster vores kulturelle arv, blot for at please, eller undgå at støde andre. Dansk kultur behøver vi, igen i mine øjne, ikke at sætte ord på, også fordi fænomenet som alt andet i universet ikke er statisk, men i konstant forandring. Fremmede integrationsvillige mennesker vil efter kort tid fornemme vores værdier, ved blot at udvise en anelse nysgerrighed og interesse. Problemet, dette overstiger det mere positive ord "udfordring", ligger i, at der i visse indvandregrupperingers religøse/ideologiske betragtninger er indbygget sandheder, som ikke står til diskussion, og som ofte ender i krævementalitet. Jeg er opmærksom på "os og dem" problemstillingen, som ofte ender ubehageligt, men er det fair at inddrage alle de andre befolkningsgrupper, som er velintegrerede i det danske samfund, såvel som rundt om i verden? Måske kan det lykkes ved at holde følelserne udenfor, og blot konstatere at vi ER forskellige, og integration i disse tilfælde skal gribes anderledes fat. Ikke som en fast politik, men i tilfælde hvor vi bliver mødt med, i bedste fald, manglende interesse. Politisk korrekte og det allestedsnærværende meningspoliti,(behøver jeg at skrive i mine øjne?) er en lige så stor trussel for vores samfund, som nazister og andre rabiate grupperinger. Hmm... Jeg endte som sædvanlig med at gå i selvsving, og det er vel dårlig blogstil at kommentere længere end selve indlægget. God sommer;-)

    SvarSlet
  2. Historisk er dansk kultur åbenhed, fordi vi ved at vi har brug for de mennesker, der tager rejsen forbi vort lilleputland. Historisk er dansk kultur hjertevarme og beskyttelse af mennesker, som er forfulgt andre steder i verden. Historisk har dansk kultur masser af menneskegodt at bryste sig af. De seneste 10 år er kun en grum parantes.

    SvarSlet
  3. Niels, mener du, at det stadig er kernen af den danske kultur at være åbne, hjertevarme og menneskegod? Altså underforstået at parantesen slutter på et tidspunkt og Danmark igen træder helgenhvidt frem igen?
    Eller er Danmark et andet nu, hvor det også rummer andre kulturer, der ikke er lige så åbne for nyt som Dansken roser sig af at være?

    SvarSlet