tirsdag den 30. juni 2009

Aldrig tøve - aldrig standse.

Linda om racisme:

Det er lørdag nat, klokken nærmer sig to. Jeg er på vej på cykel gennem Brabrand efter en fantastisk dag med fantastiske mennesker. Vi har siddet i haven, grillet og drukket vin, og her under stjernerne, er min hud er stadig varm af solen.

Jeg passerer grupper af unge, der hænger om bål og gamle biler. Hoveder drejes, når jeg kører forbi, og på læbernes pludselige ophold kan jeg se, at samtaler forstummer. Jeg er den eneste pige og den eneste dansker i mange kilometers omkreds; på vej gennem en verden og en virkelighed, jeg ikke hører til i. Alle lyde holdes ude af Say It Right, den kølige natteluft af min hættetrøje og virkeligheden af mørket. Jeg føler mig som en iagttager i en rumkapsel, der sejler gennem natten, sat uden for det hele på en måde, der gør mig umulig at nå.

Jeg er ikke bange. Men jeg kan ikke finde ud af, om det er racisme eller sund fornuft, der holder mine fødder i bevægelse, uden om forhindringer, over for rødt, konstant og rytmisk, rundt, rundt, rundt.

1 kommentar:

  1. Har en veninde fra Silkeborg, der en lørdag først på aftenen var på vej ud til mig. Hun skulle omkring en tank, og valgte Statoil i Brabrand. Men da hun så en flok af før omtalte mennesker, valgte hun at tage den næste tankstation!

    SvarSlet