mandag den 9. februar 2009

Lene om knoldselleri

Så sidder man her som en anden Hamlet med kranie i hånd. Eller... det er ihvertfald hovedformet, det jeg har foran mig, sådan rent mentalt.

Knoldselleri... Det kunne være et skældsord for et ualmindeligt dumt menneske (knold!), der er forulykket og nu ligger som grøntsag. Argh.. far fethced.

Back to basics... Knoldselleriens storhedstid var, da den svømmede rundt i suppen til større familiefester og alle prøvede at fiske uden om den. Hakket i små stumper og sønderkogt for at blive til noget, der mindede bare nogenlunde om melbollerne i konsistens. Cirka lige så lækkert som blomkål kogt i smadder, bare mindre børnevenligt.

Nu er sellerien genopdaget og blevet til sund mad hos alle de kernesunde familier, men knoldsellerien med sin utroligt umoderne form, hvad kan den bruges til ud over at kyle efter Tysken?
Jeg mener, den blev også overhalet indenom da den Jyske Nationalsport skulle findes... roekast. Ikke knoldsellerispark.

Tankevækkende. Den sult, vedkommende, der gravede klumpen op af jorden første gang, havde, må minde bekymrende meget om min lyst til bland-selv-slik.
Intet andet kan få nogen til at se muligheder i en utilgængelig klump med jord på. Det skulle da lige være en orn'li rumcigar... og vupti dukker nye discipliner som selleridiscuskast, selleristød (promoveret af Joachim B. Skærmtrold) og spark til sellerien op på nethinden alt imens jeg hører 'påskeblomst knoldselleri hvad vil du her, grimme klump fra landsbyhaaaaavøø' for mit indre øre.

Kom, vi ryger den... Det kan kun blive bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar