torsdag den 12. februar 2009

Thomas om knoldselleri

Så vidt jeg husker, var det i sjette og syvende klasse, jeg havde hjemkundskab i folkeskolen. For dem, som ikke ved det, handlede faget om at lære at lave mad. Det står tydeligt i min hukommelse, hvordan det aflåste køkken, som alle vi elever ventede på at få adgang til for at spurte ind på trods af, at vi havde faste hold og pladser, så ud. Det var placeret i et lokale, som lå halvvejs i kælderen, så vinduerne, der lå i jordhøjde, var store nok til at tillade tilstrækkeligt dagslys at slippe ind og mados at slippe ud. Under vinduerne, langs de længste vægge, var på hver side installeret tre køkkener i - også dengang umoderne - brune og sennepsgule farver. En lang række spiseborde adskilte i midten af lokalet de seks køkkener.

Alle redskaberne i køkkenerne lugtede af gammel karklud; Et resultat af alt for hurtig, sjusket opvask som skyldtes, at vi fik fri umiddelbart bagefter. Vi var åbenbart ikke særlig sarte, for vi gik altid uden vrøvl i gang med at lave dagens ret, som en dag var suppe af knoldselleri og kartofler. Få af os kendte smagen af selleri, og vi gik uden forbehold i gang med at spise suppen. Resultatet var som altid, at vores jomfruelige og let imponerede smagsløg udråbte netop denne ret som den bedste, vi nogensinde havde smagt, hvorefter klassens lille fregnede, rødhårede dreng proklamerede, at han ville ønske sig retten til sin fødselsdag. Jeg syntes også, den smagte glimrende, og få dage efter lavede jeg den som aftensmad til mine forældre og søskende. Eller rettere: Jeg bad min mor om at lave den. Og den aften fik jeg nok af selleri.

Selleriens umiddelbart skarpe smag, som fortrænger sig næsten hurtigere, end den opstår, får mig altid til at tænke tilbage på det gule køkken med dets bakteriestinkende redskaber. Jeg har flere gange forsøgt mig med at smage det igen, men uanset, om det er som ingrediens i en ret eller som en snack-stang hos slankekurs-plagede venner, er selleri for evigt ødelagt for mig. Der er intet håb om, at smagen udvikler sig til en delikatesse, som det ellers tit fungerer med nydelsesmidler, der smager forfærdeligt de første gange: Tobak, øl, gammel ost, kaffe og oliven, for bare at nævne nogle få. Det er uden tvivl fordi, selleri i modsætning til de nævnte lækkerier er helt fantastisk sundt og kaloriefattigt. Naturens garanti for dårlig smag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar