Dorthe om knoldselleri

For at skrive dette indlæg prøvede jeg at google ordet og fik ikke færre end 20.500 hits.

Det er da lidt vildt så mange ting, der kan skrives om en så ufotogen knold, der til forveksling ligner en indskrumpet hjerne. Godt nok var det mest opskrifter, der kunne findes på google. Og andre indlæg fra ordetrundt. Men også en masse om dyrkningen af grøntsagen.

Knoldselleri. Rodfrugten som folk enten hader eller elsker. Måske endda elsker at hade. Men altså en rodfrugt, der har været dyrket i Danmark siden 1300-tallet, må man da tage hatten af for.

Udskældt som få.

Rullet i tjære og fjer. Eller rettere "bare" gødet med en god omgang kvæggylle.

Og alligevel fortsætter den ufortrødent sin færd rundt i frugt- og grøntafdelingerne i de danske supermarkeder.

Jeg er vild med selleri. Både blad- og knoldudgaven. Og i min verden er knoldsellerien en uundværlig ingrediens i en omgang ovnbagte rodfrugter eller en varm suppe.

Jeg vil dog være ærlig og sige, at jeg ikke forstår, hvorfor man i tidernes begyndelse gravede denne grimme rod op af jorden og mente den kunne være spiselig?

De må virkelig have været sultne dernede i Middelhavsområdet, hvor knoldsellerien havde sit udspring.