
Lovecraft's drømmeverden er et ægte, parallelt univers og er dermed objektiv i forhold til den enkelte drømmer, som har en fast rolle. Den, der er tigger i den virkelige verden, kan være konge i drømmens verden, som det var for King Kuranes, drømmehistoriernes protagonist Randolph Carter's ven i begge verdener. Lovecraft introducerer på et tidspunkt tvivl om, hvilken af de to verdener, der er den sande: Måske er vores virkelighed den egentlige drømmeverden. Men han ender med at skabe skæringsrum mellem de to, hvor man kan krydse grænsen uden at passere igennem søvnens, henholdsvis opvågningens, på anden vis uigennembrydelige mur. Man kan så spekulere på, hvad der sker, hvis en rigtig person møder sin drømme-identitet? Heldigvis er Lovecrafts universer ikke endelige og udforskede - nøjagtigt som vores eget.
Lovecraft var en introvert enspænder og en drømmer i ordets konventionelle forstand. Det er oplagt, han skabte sin drømmeverden i frustration over den vestlige verdens fokus på og tilbedelse af ekstroverte egenskaber. Noget, der sikkert er meget værre i dag end i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang havde de ikke shows som X-Factor. Men de havde H.P. Lovecraft, og fik jeg valget, byttede jeg gerne. Man har vel lov at drømme.
*) Lovecraft skrev sine egne digte, fra han var seks år gammel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar